Molson Coors tjener på Bud Lights tilbagegang

Det fremgår af kvartalsregnskabet fra det amerikanske bryggeri, der nu hæver forventningerne til resten af året. 
Foto: Shannon Stapleton/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Shannon Stapleton/Reuters/Ritzau Scanpix

Det amerikanske bryggeri Molson Coors kan for andet kvartal af 2023 præsentere de bedste kvartalsresultater siden 2005, og bryggeriet har dermed lukreret på opbruddet på det amerikanske ølmarked, som kontroversen omkring Bud Light har forårsaget. 

Det skriver Financial Times med henvisning til, at bryggeriet for første gang i mindst et år har formået at få volumen til at vokse på hjemmemarkedet. 

”Øldrikkere er utroligt loyale. (Der har været, red.) nogle store seismiske skifte på tværs af industrien, så det, der virkelig betyder noget for os, er, at flere forbrugere rækker ud efter vores øl i forhold til vores konkurrenter,” udtaler adm. direktør i Molson Coors, Gavin Hattersley, ifølge avisen til analytikere tirsdag. 

Molson Coors forventer nu en årlig salgsvækst i den høje, encifrede ende af skalaen fremfor den lave ende. 

Kontroversen omkring Bud Light, der er ejet af bryggeriet Anheuser Busch, har en kampagne med en transkønnet influencer som omdrejningspunkt, og har siden april ført til, at øllen har tabt terræn på det amerikanske marked. 

Før var øllen ellers den bedst sælgende i USA. I dag er førstepladsen overtaget af mexicanske Modelo Especial. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter