Amerikanerne foretrækker ikke længere samme øl 

Efter politiske kontroverser og medfølgende boykot er Bud Light ikke længere den bedst sælgende øl i USA. 
I 22 år har den mest solgte øl i USA været Bud Light. Den er nu blevet overgået. | Foto: Mario Tama
I 22 år har den mest solgte øl i USA været Bud Light. Den er nu blevet overgået. | Foto: Mario Tama

Når amerikanerne har lyst til øl, er det typisk øllen Bud Light, der ryger indenbords. Det har således været den bedst sælgende øl i mere end to årtier, men i maj blev den overgået af mexicanskproducerede øl Modelo Especial. 

Det skriver Forbes på baggrund af nye salgstal fra det amerikanske detailmarked udregnet af Bump Williams. 

I marts måned stod salgene af Bud Light for 10 pct. af markedet, men er siden faldet til 7,3 pct. af salgene i detail. Omvendt er Modelos-øllen steget fra et gennemsnit for året 2023 på 8 pct. til 8,4 pct. i maj.

Og netop i marts indgik Bud Light et samarbejde med influenceren Dylan Mulvaney, hvor de producerede øl med hendes ansigt på. Hun er transkønnet, og netop det samarbejde har ført til boykot fra dele af højrefløjen i amerikansk politik, som siden har kunnet mærkes på salgstallene. 

Siden valgte Anheuser-Busch, der producerer Bud Light-øllen, at fyre to ansvarlige fra marketingafdelingen, hvilket ifølge Forbes har givet bagslag og ført til utilfredshed i den anden ende af det politiske landskab i USA. 

Bud Light har været den bedst sælgende øl siden 2001, hvor den passerede Budweiser. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter