Salget af sukkerfrie varianter overhaler næsten almindelig sodavand

Sukkerfri sodavand er populære som aldrig før.
Det viser tal fra analyseinstituttet Nielsen Scantrack, som Bryggeriforeningen har reageret på i en pressemeddelelse.
Igennem 2010’erne lå salget af de sukkersødede sodavand stabilt på cirka 35 pct. I 2022 ramte salget af de sukkerfri sodavand 49 pct., og står dermed på tærsklen til at blive mere populære end de traditionelle varianter.
”Kombineret med at forbrugerne har taget rigtigt godt imod de sukkerfrie produkter, betyder denne indsats, at vi er snublende nær, at 2023 bliver året, hvor vores medlemmer sælger flere sodavand uden sukker end sodavand med sukker”, siger direktør Nick Hækkerup fra Bryggeriforeningen, som er både bryggeriernes og tapperiernes brancheorganisation.
Det er blandt flere faktorer resultatet af et fødevarepartnerskab indgået mellem 150 virksomheder, brancheforeninger og sundhedsorganisationer i regi af Fødevarestyrelsen, der siden 2019 har samarbejdet om at fremme sundere fødevarer, mener Nick Hækkerup også.
”Fødevarepartnerskabet har både fokus på at nedbringe indholdet af sukker i læskedrikke og på at øge andelen af alternativer med andre sødemidler end sukker, og det har utvivlsomt bidraget væsentligt til den positive udvikling,” udtaler bryggeriforenignens formand Nick Hækkerup også i pressemeddelelsen.
Relaterede artikler:
Danmark fik 19 nye bryggerier i 2022
For abonnenter