Danskerne køber flere og flere classic-øl
Flere classic, ipa’er og hvedeøl og mindre pilsner.
Sådan lyder overskrifterne i Bryggeriforeningens nye opgørelse over salget af øl i Danmark i 2022.
Den mest bemærkelsesværdige udvikling er øltypen classic. Den blev solgt i 80 mio. liter i 2022, hvilket er en stigning på 21 pct. i forhold til 2020, hvor salget nåede 66,1 mio. liter.
Pilsneren er på en lille retræte men er stadig klart danskernes favoritøl, og står for knap 58,7 pct. af det samelede salg af øl i Danmark. Størst fremgang i popularitet kommer fra øltypen ipa og hvedeøl, hvos salg er steget med 50 pct. siden 2020. Dog er markedsandelen for øllene stadig i den lave ende, da de kun tegner for knap 5 pct. af det samlede ølsalg i Danmark.
Samlet set steg ølsalget også i Danmark i perioden 2020 til 2022 med omkring 7,4 pct. Bryggeriforeningen skriver dog, at det tal skal tages med forbehold for coronanedlukningerne i 2020 og 2021.
Relaterede artikler:
Jacobsen sender ny IPA-variant på markedet
For abonnenter