Cees 't Hart: Håber at kunne afsløre ny finansdirektør om et par uger

Afløseren til bryggeriets afgående finansdirektør Heine Dalsgaard forventes ifølge Carlsberg-topchef at kunne annonceres inden for nogle uger.
Foto: Liv Møller Kastrup/Ritzau Scanpix.
Foto: Liv Møller Kastrup/Ritzau Scanpix.
AF MARKETWIRE

Carlsberg kan være uger fra at introducere sin nye finansdirektør, der skal tage over efter Heine Dalsgaard, som sagde op tidligere på året.

Det meddelte bryggeriets administrerende direktør, Cees ’t Hart, i forbindelse med selskabets kapitalmarkedsdag onsdag.

”Feltet er snævret ind,” lød det fra Cees ’t Hart.

Han rettede samtidig en tak til den afgående finansdirektør, der sagde op tilbage i juni, og som efter planen bliver siddende senest til årets afslutning.

”Vi vil savne Heine (Dalsgaard, red.), men vi har også tiltro til en efterfølger, som vi forhåbentlig kan løfte sløret for om et par uger,” lød det fra Cees ’t Hart.

Forud for kapitalmarkedsdagen har markedet desuden spekuleret i fremtiden for Cees ’t Hart selv, efter at han tidligere på året kunne sætte punktum ud for strategiplanen ”Sail22”.

Senest har Danske Bank i en analyse givet udtryk for, at banken forventede klarhed på området. Hverken Cees ’t Harts fremtid, en mulig arvefølge eller efterfølger blev dog adresseret onsdag.

Carlsbergfondet får sin første direktør nogensinde

Carlsberg indgår stor elkøbsaftale med vedvarende energiselskab

Danske Bank forventer klarhed om Carlsberg-topchef efter spekulationer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter