FødevareWatch

Spiritusgigant hæver forventningerne til årets resultat

Cognacsalget har været så lukrativt for Rémy Cointreau, at selskabet nu har hævet forventningerne til årets resultat. Det fik aktien til at stige med 10 pct.

Foto: Stephane Mahe / Ritzau Scanpix

Selvom restauranter og barer på skift har været lukket ned i flere dele af verden, så har Rémy Cointreaus salg af cognac til især USA og Kina fået selskabet til at hæve forventningerne til årets resultat.

Det skriver Financial Times.

Den franske spiritusgigant fra 1724 kunne torsdag afsløre, at driftsresultatet for første halvår endte på næsten 213 mio. euro. Det fik aktien på den franske børs til at stige med 10 pct.

Selskabet havde i første halvår af 2021 et nettosalg på 654 mio. euro, hvilket var en stigning på 52 pct. sammenlignet med samme periode i 2020. Samtidig var det 27 pct. højere end niveauet i 2019.  

I forbindelse med fremlæggelsen af regnskabet fortalte direktionen i Rémy Cointreau, at man forventer et endnu højere driftsresultat for andet halvår af 2021.

Diageo og Molson Coors går sammen om ølportefølje i Europa

48 spiritusselskaber advarer om mangel på alkohol i julen 

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier