Arla og Starbucks indleder klimapartnerskab

Starbucks og 14 britiske Arla-landmænd går sammen for at finde klimaløsninger.
Starbucks har beregnet, at 22 procent af kædens udledninger af klimagasser, stammer fra mælkeproduktion. Det skal nu reduceres. | Foto: LOIC VENANCE/AFP / AFP
Starbucks har beregnet, at 22 procent af kædens udledninger af klimagasser, stammer fra mælkeproduktion. Det skal nu reduceres. | Foto: LOIC VENANCE/AFP / AFP

Et pilotprojekt mellem Arla og verdens største kaffekæde Starbucks skal nu finde måder til at reducere mælkeproduktionens klimapåvirkning.

Det oplyser den britiske del af Arla Foods, der tæller hver fjerde omsætningskrone i det danske andelsselskab, i en pressemeddelelse.

Fra januar 2022 og tre år frem skal 14 britiske mælkeproducenter arbejde på at finde løsninger, der kan reducere udledningen af klimagasser, samtidig med at der også fokuseres på dyrevelfærd og en rimelig indtjening til landmanden.

Det sker med afsæt i mejerikoncernens eget Arla UK 360 graders program, der stiller en række krav til andelshavernes praksis på deres bedrifter.

Målsætningen er, at resultaterne fra forsøgsprojektet senere kan udbredes til Starbucks mælke-leverandører på tværs af Europa, Mellemøsten og Afrika, fremgår det af pressemeddelelsen, hvor begge parter udtrykker deres store ønsker om at levere på den grønne dagsorden.

Vil halvere inden 2030

Starbucks har beregnet, at 22 pct. af selskabets samlede udledninger alene stammer fra mælkeproduktion. Kæden, der er kendt for sine over 33.000 kaffe-butikker verden over med det velkendte grønne logo har en ambition om at reducere sine udledninger med over 50 pct. inden 2030.

Arlas mål på koncerneniveau er at reducere med 30 pct. inden 2030, mens man vil være CO2-neutral i 2050.

Arla og Starbucks handler allerede en del sammen og sidste år valgte Starbucks i England at skifte mejerileverandør, da kæden opsagde mejeriet Freshways og i stedet får mælk til de mange daglige caffe latter og cortadoer fra Arla UK.

Derudover har de to parter også en langvarig strategisk aftale, der gør, at Arla i Danmark har retten til at producere og markedsføre Starbucks såkaldte ready-to-drink kaffer med mælk, altså færdigblandede kaffedrikke på køl, i en lang række lande i Europa og Mellemøsten.

(Denne artikel er leveret af FødevareWatchs søstermedie AgriWatch.)

Starbucks får veganske krabber på menuen

Arla vil klemme ny vækst ud af sine mest kendte brands

Sydøstasien skal fylde mere i Arlas vækstmotor

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter