Russisk lov om champagne vækker harme i Frankrig

Ruslands præsident, Vladimir Putin, underskrev fredag omstridt lov om navne og mærkater på champagneflasker.
Foto: POOL New / Ritzau Scanpix
Foto: POOL New / Ritzau Scanpix
Af Ritzau

En ny russisk lov rammer Frankrigs champagneindustri. De franske bønder føler sig ramt på deres mulighed for at eksportere deres varer til Rusland.

Det sker, efter at en ny russisk lov kræver, at udenlandske producenter af champagne skal skrive "mousserende vin" på bagsiden af deres flasker.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, underskrev fredag loven, som betyder, at det fremover kun er russiske producenter, som må bruge den russiske term for champagne, "shampanskoye".

Frankrig er stærkt optaget af, at betegnelsen champagne kun bruges om den verdensberømte vin fra regionen Champagne - en betegnelse, der er beskyttet i EU.

Den nye lov har vakt vrede i Comite Champagne, og ledelsen i brancheorganisationen beder både franske og EU-diplomater om at arbejde for at få den russiske lov ændret.

På sociale medier er der nu en del sarkastiske bemærkninger om, at Rusland nu kan nægte skotter at bruge betegnelsen skotsk whisky, eller at russiske parlamentarikere kan regulere brugen af bilnavnet Mercedes.

"Måske kan Lada kaldes Mercedes og Mercedes kan kaldes for Lada," lyder et opslag blandt andet.

Mikkeller fordobler underskud i "værste år nogensinde"

EM-jubel sender fadølssalget i vejret 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter