Kommende Gammel Dansk-ejer fik medvind i første kvartal

Den nordiske spiritusproducent Altia havde succes med salget i de skandinaviske lande i første kvartal.
Foto: Søren Osgood / Ritzau Scanpix
Foto: Søren Osgood / Ritzau Scanpix

En af nordens største producenter af vin og spiritus, Altia, solgte for, hvad der svarer til 527 mio. kr. i første kvartal af 2021, hvilket er en vækst på fem pct. sammenlignet med samme periode i 2020. Det skriver The Spirits Business.

I Norge, Sverige og Danmark var der især medvind for spiritusproducenten, som kunne se sit salg vokse med næsten ti pct. til 178 mio. kr.

"Vi voksede i alle vores kanaler i de skandinaviske markeder, men det var især spiritusdelen, der var stærkest," siger Pekka Tenillä, der er adm. direktør i Altia.

På Altias hjemmemarked i Finland faldt salget dog med næsten fire pct. Ifølge producenten skyldes det, at Finland var hårdere ramt af coronarestriktioner end de andre nordiske lande.

I september annoncerede Altia og Gammel Dansk ejeren Arcus, at de ville fusionere under navnet Anora Group. Tidligere på måneden blev den kommende milliardfusion godkendt af de finske myndigheder, mens de norske konkurrencemyndigheder stadig gransker fusionen.

Danmarks største spiritusgrossist udvider samarbejde med Kjær & Sommerfeldt

Pandemi forhaler fynsk destilleris tyske indtog

Nordisk ginproducent oplever succes i pandemitid  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter