Nattelivet håber et genåbningsopsving kan stå for døren – men kommer det over tærsklen?

INDBLIK: Rundspørger og internationale analyser har gennem de seneste måneder givet håb om, at et nyt "brølende 20'ere" kan være på vej for nattelivet ved genåbningen af Danmark. Fra sidelinjen er analytikere og forskere dog skeptiske – det går nemlig mod alt, hvad vi ved om pandemien og penge.

Foto: Peter Thomsen / Watch Medier

"We miss you," lyder beskeden – efterfulgt af et enligt hjerte.

Budskabet går igen vindue efter vindue ned gennem Vestergade. Den centrale feståre klos op ad Rådhuspladsen har i årevis været synonym med fortovskøer, plastikkrus i rendestenen, spildte øl, lyd, liv og åbningstider som selv på en tirsdag strækker sig til langt over midnat.

I dag er det en spøgelsessmøge. Stedet hvor cyklister udnytter den utrafikerede gade til at slide hårdere i pedalerne, mens den hvide ånde tvinger sig ud i frostgraderne gennem det blå mundbind.

Selv om København generelt virker langt mere stille end normalt, føles de ca. 130 meter asfalt og dertilhørende otte natklubber og barer nærmest som et mausoleum. Med indledningen "Kære gæst" appellerer hvert vindue til et gensyn og at "passe på hinanden", indtil restriktionerne løftes.

"I kan i mellemtiden besøge Proud Mary på Vesterbrogade," lyder forslaget hos Tørst Bar.

Opfordringen må have mødt forbipasserende siden sommer. Her åbnede pubben Proud Mary, efter at Nordens største nattelivskoncern, Rekom, overtog de historiske lokale, som i en menneskealder havde huset spillestedet Rosie McGee's ved Rådhuspladsen.

Baren er samtidig én af brikkerne i Rekom Groups internationale nattelivskabale på lige fod med brands som Tørst Bar, Heidi's Bier Bar og Hive – og de har det til fælles, at de alle har været pressede af vedvarende og tilbagevendende nedlukninger under coronapandemien.

Nattelivskoncern har hentet over 100 millioner i kompensation 

Gruppens adm. direktør, Adam Falbert, er dog ikke i tvivl om, at det lange afsavn også kommer til at give gang i butikken efter krisen.

"Folk vil buldre ud igen," konstaterer han nøgternt.

Han er langt fra alene.

På verdensplan har internationale analyser og forskere peget på, at cocktailen af socialt afsavn og krisestemning kan udgøre ingredienserne til en ny periode hvor man – bogstavelig talt – gør op for pandemiens aflyste fester ved at fyre op for fadølshanerne og male byen rød i måneder eller år.

Spørgsmålet er imidlertid, hvorvidt en eventuel festbølge også vil skylle ind over Danmark.

"Du kan kalde det "de brølende 20'ere" eller lukke køerne på græs"

Idéen om, hvorvidt barbranchen og nattelivet kan se frem til kronede dage bunder bl.a. i erfaringerne fra første halvdel af forrige århundrede: Her så man i kølvandet på "den spanske syge" og 1. verdenskrig begyndelsen på de såkaldte "brølende 20'ere". Foruden et markant økonomisk opsving var perioden i særligt USA kendetegnet ved en party-bølge, der rullede ind over nationen i flere år.

Godt 100 år senere kunne historien meget vel gentage sig, lød det i december hos analysehuset Euromonitor International. Her forventede researchchef for alkoholiske drikkevarer, Spiros Malandrakis, at man ville se en spiritusbranche, som kommer sig hurtigere over krisen end forventet.

De samme takter er dukket op hos storbanken Barclays topchef, Jes Stanley, Yale-professoren Nicholas Chistakis og tidligere på ugen igen hos Carlsbergs topchef, Cees 't Hart, som henviste til netop lektionerne fra den spanske syge. På papiret har de danske forbrugere tilsyneladende også sluttet trop.

Ifølge en ny rundspørge foretaget af analysebureauet Wilke for FødevareWatch, forventer omkring hver fjerde danske at gå mere eller meget mere i byen, når restriktionerne slækkes.

I praksis har de ca. 1000 respondenter skulle svare på, hvorvidt de forventede at gå mere på restaurant og bar i de første tre måneder efter genåbningen af Danmark i forhold til de tre måneder op til den første nedlukning i marts.

Foto: Peter Thomsen / Watch Medier
Foto: Peter Thomsen / Watch Medier

Selv støtter Adam Falbert sig op af rapporter udfærdiget til den danske nattelivskoncern. Vurderingerne bygger her på erfaringerne fra sars-udbrud verden over, som ifølge direktøren har haft lignende samfundsmæssige konsekvenser.

"Det har også været med brutale nedlukninger, og her kan vi se, at i det øjeblik man åbner op og folk oplever, at pandemien er – more or less – overstået, så kommer folk brasende ud igen," opsummerer Adam Falbert.

"Du kan kalde det "de brølende 20'ere" eller lukke køerne på græs, men folk kommer tilbage."

Pandemiens pris

Anders Blok er en mand, som efterhånden ved en del om, hvordan folk tænker om deres forbrug under pandemien.

Foruden at være lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitetet har han gennem coronakrisen forsket i danskernes måde at håndtere pandemien, hvor han bl.a. har stillet skarpt på danskernes rejse- og aktivitets-mønstre i den såkaldte "kulturelle middelklasse".

Selvom hans forskning "kun" omfatter en gruppe på 25-30 pct. af den danske befolkning, giver resultaterne dog grund til at sætte spørgsmålstegn ved idéen om, at social- og købskraft skulle have hobet sig massivt op, siger han. Der er ganske enkelt for mange undersøgelser, som siger noget andet.

Modsat f.eks. den spanske syge – der kostede mellem 15.000-18.000 danskere livet – og den fire år lange 1. verdenskrig har coronapandemien nemlig været en krise, hvor man primært har været lukket inde, men langt de fleste har kunne arbejde og opretholde forbruget.

Selvom der har været vendt op og ned i forbrugsparametrene, er det ikke en krise, som eksistentielt har kastet alle dele af vores liv rundt.

Anders Blok, lektor ved Sociologisk Institut ved KU

"Vi har kedet os, og nogle har været lidt mere trætte af at passe børn og arbejde samtidig end normalt. Men selvom der har været vendt op og ned i visse forbrugsparametre, er det ikke en krise, som eksistentielt har kastet alle dele af vores liv rundt," siger lektoren.

Han medgiver, at genåbningen dog nok vil være særligt tydelig i nattelivet og på barer. Her har de unge gennem krisen haft et andet socialt afsavn end normalt, hvilket nok også vil smitte af på fadølstørsten.

"Det handler selvfølgelig om at komme tilbage på uddannelsesinstitutionerne, men også videre ud i nattelivsøkonomien. Men kan man overordnet forvente, at alle typer forbrug vil eksplodere i en eller anden kollektiv udladning af længsel? Nej, det tror jeg ikke," siger Anders Blok.

"Der er ikke nogen grund til at tro det, når man ser på det, vi ved om danskernes forbrug og øvrige aktiviteter under krisen."

Krisen i haveskuret

Anders Blok er ikke alene om sin skepsis. Dykker man ned i forbrugertendenserne, er der nemlig heller ikke meget, som peger på et langt, vedholdende og festligt opsving efter pandemien, siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Hun er senioranalytiker i Danmarks største pengeinstitut – Danske Bank – og forfatter med jævne mellemrum analyser om danskernes forbrugsmønstre baseret på tusindvis af betalingsdata fra Mobilepay og Dankort. I den senere tid, har hun også hørt om analyser om, at et opsving skulle være på trapperne.

Selvom det lyder fantastisk, peger forbrugsstudierne dog i en anden retning, bemærker hun.

"Jeg tror, at denne "brølende 20'ere"-devise er noget overdrevet," siger Louise Aggerstrøm Hansen.

"Der er ikke nogen tvivl om, at der rent praktisk vil være flere arrangementer efter genåbningen – altså alle de bryllupper, som eksempelvis er blevet udskudt, vil klumpe sig sammen – og derfor vil det nok blive opfattet sådan. Men at have en årrække, hvor man virkelig bruger mange flere penge på de sjove ting, kan jeg godt være i tvivl om."

Spørgsmålet er, om når man vender tilbage til en ny normal, eller om der går en måneds tid, og man så ikke vender tilbage til gå ud, som man gjorde.

Louise Aggerstrøm Hansen, senioranalytiker i Danske Bank

Senioranalytikerens skepsis kan koges ned til en relativt simpel pointe: Gennem krisen har de danske forbrugsmønstre vendt sig langt mere mod de nære værdier. Hjemmekontoret, det nye TV eller at få malet – kort sagt, alt der omgiver os. Prioriteringen er også tydelig i form af, at det danske boligmarked går godt.

Samtidig viser genåbninger i New Zealand, at det generelle forbrug overordnet set hurtigt vender tilbage til normalen. Men her stopper det også, forklarer Louise Aggerstrøm Hansen.

Så konklusionen er, at forbruget hurtigt kommer tilbage til normalen – men den seneste rundspørge herhjemme tyder vel så på, at danskerne også vil komme mere ud, end de plejede?

"Jeg håber selvfølgelig, at det er tilfældet," svarer Louise Aggerstrøm Hansen.

Sådan kan det nok også godt gå i en periode – men perioden bliver ikke nødvendigvis lang, lyder vurderingen. Samtidig kan de seneste målinger være en anelse misvisende, da alle tænker over nedlukningen netop nu.

"Man higer efter det (at komme ud, red.) lige nu. Så spørgsmålet er, om når man vender tilbage til en ny normal, eller om der går en måneds tid, og man så ikke vender tilbage til gå ud, som man gjorde," afslutter Louise Aggerstrøm Hansen.

"I sejren fortjener jeg det. I nederlaget har jeg brug for det."

Det monotone dunder fra Københavns rådhusklokker ruller ned ad Vesterbrogade, videre forbi Proud Mary og den konkurrerende kæde Old Irish Pub. Klokken er 18. Timen for fyraftensøl og for et år siden et tidspunkt, hvor der ville være markant flere i gadebilledet.

I dag er bordene foran Rekom-pubben i stedet samlet sammen mod den mørke glasfacade. Terrassevarmerne er slukkede, og baren virker forladt.

Adam Falbert er dog fortrøstningsfuld, idet han henviser til branchens oplevelser under finanskrisen tilbage i anden halvdel af nullerne.

"Den klassiske detailbranche faldt enormt," konstaterer Adam Falbert.

"Folk holdt op med at gå på dyre restauranter, købe tøj eller investere i køleskabe – men barer gik man stadig på. Dengang faldt vi meget få procent, fordi det er, som Churchill sagde om champagne: I sejren fortjener jeg det. I nederlaget har jeg brug for det," siger han og fortsætter:

"Det er lidt skarpt, men det beskriver meget godt, hvordan folk er. Sådan er det bare."

Forbrugsmæssigt er argumentet, at man under coronakrisen stadig har købt sit køleskab, ordnet haven eller bare generelt brugt nogle penge på boligen. Derfor vil der ikke være det samme indestængte behov…

"Det passer ikke," svarer Adam Falbert prompte.

Direktøren henviser til Rekoms egne erfaringer i Finland: Som i Danmark havde det finske marked været lukket i over tre måneder, men så en genåbning med restriktioner på både åbningstider og antallet af gæster på barerne i løbet af sommeren og efteråret.

"I Finland havde vi meget lempeligere restriktioner i sommer end i Danmark, men stadig restriktioner, der regulerede i vores kerneforretning. Alligevel lå vi 30 pct. over indeks 100 i forhold til tidligere budgetter," siger Adam Falbert og tilføjer, at de danske restauranter også så et "boom" over sommeren, hvor dele af restriktionerne blev hævet.

Han medgiver dog, at det ikke vil vare ved.

"Jeg tror ikke på ti år med et ekstra stort forbrug i nattelivet, men jeg er sikker på, at når samfundet genåbner, så vil vi - i en periode - bruge flere penge i nattelivet, end vi gjorde før corona. Der er simpelthen en opsparet energi, der skal ud," siger Rekom-chefen.

"Om det så varer tre eller seks måneder, det kan jeg ikke sige. Men jeg ved, at vi står klar, når det sker, for det bliver en fest, som de fleste af os gerne selv vil være med til."

Foto: Peter Thomsen / Watch Medier
Foto: Peter Thomsen / Watch Medier
 

Hos konkurrenten Old Irish Pub – som bl.a. har en pub et halv ejendomsmæglerstenkast nede af Vesterbrogade – ser man ind i samme tidshorisont.

Der bliver nok snarere tale om et mindre opsving, vurderer adm. direktør Peder Blak.

"Jeg lidt mere konservativt stemt, så vores analyse er, at vi forventer et kortvarigt ekstra boost på nogle uger eller måneder, hvor der er opsparet behov for at komme ud og være gang i den blandt privatpersoner og giver den en ekstra skalle," forklarer direktøren.

I praksis vil det nok betyde, at gæsterne – som primært er i målgruppen 20-50 år – går fra en eller to byture på en måned til i stedet at gå på bar mere eller mindre hver weekend i en periode.

"De har så mange, som de ikke har set – men man har samtidig en familie, en hverdag og nogle restaurantbesøg, der skal passes ind. Men jeg forventer, at vi snildt kommer tilbage til de omsætningstal, vi havde før krisen," siger direktøren, som overordnet er positiv om fremtiden.

Festen skal nok komme tilbage yder budskabet, som både virker langt ude fremtiden og utrolig tæt på en frostklar tirsdag.

På vejen langs næsten ubefolkede fortove mod Københavns Hovedbanegård, er der nemlig et skilt, som lader til at springe i øjnene fra pubkædens førstesal.

Old Irish Pub.

Open 24/7.