Sydbank: Nye britiske restriktioner kan ramme Carlsberg

Nye begrænsede åbningstider for britiske beværtninger, så de skal lukke klokken 22.00, kan ramme Carlsberg, vurderer analytiker.
Foto: Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen
AF RITZAU FINANS

Carlsbergs forretning i Storbritannien kan blive ramt, hvis partnerselskabet Marstons pubber og barer bliver nødt til at holde lukket på grund af coronarestriktioner i landet.

Det vurderer Per Fogh, aktieanalytiker ved Sydbank, over for Ritzau Finans.

Øget smitte tvinger pubber i England til at lukke klokken 22

Den britiske regering har indført begrænsede åbningstider for landets beværtninger, så de skal lukke klokken 22.00 med effekt fra torsdag. Derudover skal gæsterne ifølge loven være siddende.

Storbritannien: Pubber og restaurationer frygter konkurser i massevis

Marston har 1400 pubber i Storbritannien, og med nye restriktioner kan de blive nødt til at holde lukket, hvis de ikke kan drive en rentabel forretning med tidlige lukketider og ingen stående gæster.

Og med de nye restriktioner er lukningerne ikke usandsynlige, vurderer Per Fogh.

"I og med, at Carlsberg er på det britiske marked i pubs og barer, vil de også blive ramt af restriktionerne hårdere end de øvrige aktører på markedet, som ikke har pubs og barer."

"Hvor de tidligere har kunne sælge noget mere til supermarkeder og lignende, har de nu forpligtigelserne og omkostningerne til pubber og barer, og det presser dem nok lidt hårdere nu," siger Per Fogh.

En ny undersøgelse foretaget af British Beer & Pub Association (BBPA), UK Hospitality og British Institute of Innkeeping viser torsdag, at næsten en fjerdedel af britiske pubber, barer og restauranter frygter at kollapse inden jul, hvis de ikke modtager yderligere statsstøtte.

Carlsberg og Marston kunne i maj præsentere en aftale om et joint-venture-selskab, hvor den danske bryggerigigant ville få et ejerskab på 60 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter