FødevareWatch

Storbritannien: Pubber og restaurationer frygter konkurser i massevis

En ny undersøgelse viser, at næsten en fjerdedel af de britiske pubber, barer og restauranter frygter at kollapse inden jul.

Foto: Ole Buntzen/Ritzau Scanpix

Næsten en fjerdedel af de britiske pubber, barer og restauranter frygter at kollapse inden jul, hvis de ikke modtager yderligere statsstøtte.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af British Beer & Pub Association (BBPA), UK Hospitality og British Institute of Innkeeping ifølge The Guardian.

Af undersøgelsen fremgår det, at pandemien inden februar kan have kostet 675.000 medarbejdere jobbet i branchen.

En lang række beværtninger i Storbritannien hænger i forvejen i en tynd tråd, hvorfor regeringens nye restriktioner, der begrænser åbningstider, kan vise sig at blive dødsstødet for mange.

I undersøgelsen vurderes det, at de nye britiske retningslinjer risikerer at barbere mere end 750 mio. pund af den samlede omsætning i branchen.

"Studiet viser, at pubber allerede balancer på kanten (af konkurs, red.). Nu har premierministeren så påført dem endnu flere restriktioner, så det er tydeligt, at det bliver nødvendigt med meget mere støtte fra regeringen for at sikre forretningernes overlevelse," siger adm. direktør i BBPA, Emma McClarkin, til The Guardian.

Både BBPA og UK Hospitality har også langet ud efter det videnskabelige grundlag for de nye retningslinjer.

"Det er ikke meget bevismateriale, som peger på, at pubber, der følger regeringens retningslinjer, er usikre, så vi er ikke sikre på, at tiltagene gør en forskel," siger Emma McClarkin til The Guardian.

Dystre eksportudsigter for Storbritannien uden brexitaftale

Øget smitte tvinger pubber i England til at lukke klokken 22

Markedsandel på 65 procent sikrer Just Eat stort dansk resultat

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier