FødevareWatch

Finanshus: Carlsberg og Unibrew ses lave flere opkøb det næste år

Finanshuset Bryan Garnier vurderer, at de to store danske bryggerikoncerner er klar til at overtage bryggerier, der er blevet hårdt ramt af coronapandemien.

Foto: Finn Frandsen / Ritzau Scanpix

Et solidt finansielt fundament vil bane vejen for, at Carlsberg og Unibrew kan samle bryggerier op, som er blevet hårdere ramt af coronapandemien.

Det vurderer finanshuset Bryan Garnier.

Både Carlsberg og Royal Unibrew vil have foretaget "flere" opkøb et år fra nu, skriver analytiker Virginie Roumage i et notat ifølge Bloomberg News.

Finanshuset har en købsanbefaling for begge aktier, men har et særligt godt øje til Royal Unibrew, som er "top pick".

Analytikeren vurderer, at Unibrew er det bryggeri, der har klaret sig bedst under covid-19-krisen, og at "betydelige" opkøb sandsynligvis vil indtræffe i løbet af de næste 12 måneder.

Unibrew ligger tirsdag ved 11-tiden 0,7 pct. højere i 647,40 kr. og er i år steget 6,1 pct. Carlsberg stiger 0,2 pct. til 837 kr., men kan notere et fald på 15,8 pct. foreløbigt i 2020.

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier