Nestlé vil gøre kaffebrand klimaneutralt i 2022

Siden 2017 har kaffeproducenten Nespresso været CO2-neutral i egen forretning. Nu vil virksomheden også forpligte sig til klimaneutralitet i forsyningskæden.
Foto: PR / Nestlé
Foto: PR / Nestlé

Kaffeproducenten Nespresso, der ejes af Nestlé, vil fra 2022 være klimaneutrale i ikke bare i egen butik, men også i forsyningskæden og i produkternes livscyklus.

Det skriver Nestlé i en pressemeddelelse.

Nespresso opnåede i 2017 klimaneutralitet i egne forretningsled, og den nye plan kommer i kølvandet på mere end ti års arbejde, hvor Nespresso har arbejdet med at reducere eget klimaaftryk.

Guillaume Le Cunff, adm. direktør, Nespresso. | Foto: PR / Nespresso.
Guillaume Le Cunff, adm. direktør, Nespresso. | Foto: PR / Nespresso.
"Vores fremtid afhænger af, at vi går et skridt længere og hurtigere i forhold til at tage ansvar for bæredygtighed og klimaforandringer. Derfor accelererer vi nu også vores forpligtelser, så vi kan tilbyde vores forbrugere at drikke en CO2-neutral kop kaffe inden 2022. Det er kaffe lavet af de bedste bønner, som samtidig er bæredygtigt dyrket. Jeg er overbevist om, at både vores forretning og hele kaffeindustrien kan være til gavn for verden og miljøet ved at tage ansvar," udtaler Guillaume Le Cunff, der er adm. direktør i Nespresso.

Forpligtelsen frem mod 2022 er en del af en større bæredygtighedsindsats, der bl.a. går ud på at få et bæredygtigt energiforbrug i Nespressos butikker samt øge genbrugen af virksomhedens produkter og emballage.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter