Carlsberg-optakt: Spænding bruset lidt af efter opjustering

Med opjusteringen af forventningerne til det samlede 2019-resultat tog Carlsberg torsdag morgen en del af spændingen ud af regnskabet, der bliver offentliggjort næste torsdag.
Foto: Jens Dresling / Ritzau Finans
Foto: Jens Dresling / Ritzau Finans
AF RITZAU FINANS

Carlsberg tog torsdag en del af spændingen ud af sit regnskab for andet kvartal, der offentliggøres torsdag 15. august, da bryggeriet opjusterede sine forventninger til 2019.

Det sendte aktien markant i vejret til endnu en rekord, som der har været mange af i årets løb, hvor aktien er steget mere end 40 pct.

Bryggeriet venter nu "en høj encifret organisk vækst" i driftsresultatet i 2019 mod den tidligere forventning om "en midt-encifret fremgang" på posten.

De løftede forventninger er et resultat af stærkere end ventede resultater over første halvår og er den femte af sin slags under den nuværende koncernchef, Cees 't Hart.

I første halvår havde Carlsberg en organisk omsætningsvækst på 4,2 pct., hvor volumen voksede organisk med 1,4 pct., og forbedringen af driftsmarginen ifølge bryggeriet var "stærk."

Edward Mundy, analytiker hos Jefferies, vurderer, at opjusteringen skyldes solid levering af overskud i bryggeriets største region - Vesteuropa - og en stærk top- og bundlinje i den næststørste region, Asien.

"Selv om vejret har påvirket toplinjen i Vesteuropa, kan bryggeriet modvirke det," skriver han i en kommentar til opjusteringen.

I regionen Asien, hvor Kina er det klart største marked, vurderer han, at den såkaldte Big City-strategi og premiumficeringen er fortsat - og det har givet vækst.

Big City-strategien går ud på at introducere Carlsberg-mærkerne i millionbyer, hvor folk er og ikke i regioner, mens premiumficering handler om at få forbrugerne til at købe dyrere øl med højere marginer.

Edward Mundy påpeger, at Carlsbergs marginer i Kina er under halvdelen af konkurrenten AB Inbevs, og der er derfor mulighed for yderligere forbedringer.

Der er øget konkurrence i Rusland, men det kan ifølge analytikeren ikke ødelægge den positive udvikling i de to andre og meget større regioner. Historisk stod Rusland for omkring 40 pct. af resultaterne, mens det nu er 10-12 pct., skriver han.

Når Carlsbergs regnskab offentliggøres torsdag, vil tallene blive studeret nøje, da torsdagens opjustering ikke indeholdte regnskabstal.

Estimater indsamlet af Carlsberg selv før opjusteringen viser en forventning om en rapporteret vækst i omsætningen på godt 6 pct. til 32,8 mia. kr. med vækst i samtlige tre regioner.

Den største ventes i Asien, hvor forventningen er på godt 20 pct. til 9,5 mia. kr. Driftsoverskuddet før særlige poster, som der ikke er så mange af, ventes at stige med godt 8,5 pct. til 4748 mio. kr.

Aktionærerne ventes at kunne glæde sig over et overskud på 2846 mio. kr. mod 2506 mio. kr. i første halvår 2018.

Carlsberg-aktionærerne tjente 15 milliarder på opjustering

Carlsberg opjusterer forventningerne efter stærkt halvår

Tyrkisk bryggeri blev hjulpet på vej af Rusland og Ukraine

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter