Bryggerierne ejer i fællesskab det firma, der henter flaske- og dåsepant fra 15.672 butikker i hele landet.
Fra mandag bliver det danske pantsystem udvidet til at gælde saft, juice, most og smoothies. Udvidelsen er helt indfaset 1. november.
Det er dermed endnu et skridt i det danske pantsystem, der har rødder helt tilbage fra 1942.
Læs mere om genanvendelse af drikkevarebeholdere her:
* I Danmark skal alle glas-, plast- og aluminiumsemballager med øl, sodavand og vand være belagt med pant.
* Kunderne betaler et ekstrabeløb per flaske eller dåse ved disken og får pengene igen ved at aflevere emballagen i butikkernes pantautomater.
* Dansk Retursystem, der har eneret på pantsystemet, er et nonprofitselskab, der ejes af de største danske bryggerier og reguleres af Miljøstyrelsen.
* Selskabet henter emballager ind fra 15.672 butikker i hele landet.
* I 2018 blev der genanvendt 1,4 milliarder flasker og dåser via pant. Det er 3,8 millioner hver eneste dag.
* Halvdelen af dem er glasflasker, mens knap en tredjedel er af plast, og lidt over en sjettedel er metaldåser.
* Næsten ni ud af ti engangsflasker eller -dåser kommer retur via panten.
* Det sparer miljøet enorme mængder CO2, fordi der ikke skal produceres nye emballager. I 2018 var det 143.950 tons ifølge Dansk Retursystems beregninger.
Kilder: Dansk Retursystem, Affald.dk, Ritzau.