Sass Larsen vil stoppe danske topchefers lønfest

Bonusordninger skal begrænses, og der skal loft over topchefers løn, mener Socialdemokratiets gruppeformand. Det er for meget, når lønsedlen for topchefen i Carlsberg har rundet 50 mio. kr., lyder det. 
Foto: /ritzau/Scanpix/Henning Bagger
Foto: /ritzau/Scanpix/Henning Bagger
AF RITZAU

Det er for meget, når lønsedlen for topchefen i Carlsberg har rundet 50 millioner kroner om året, eller Novo Nordisks topchef får et lønhop fra 30 til 40 millioner kroner.

Det mener Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, der er klar til politisk at regulere lønnen til erhvervslivets top langt skrappere, end det er tilfældet i dag.

"Det er et kæmpe problem. Det er skammeligt at se, at de ikke kan styre sig selv på direktionsgangene. Det er for meget, de får hentet hjem. Der er intet, der kan retfærdiggøre den løn," siger Henrik Sass Larsen i et interview med Børsen mandag.

Konkret foreslår Sass Larsen, at man reducerer topchefernes bonusprogrammer. 

Derudover vil han lægge et loft over, hvor mange gange en almindelig medarbejders løn en topchef kan tjene. 

"De kan ikke styre sig. Og derfor er nogle andre nødt til at styre dem. Jeg mener, at især sådan noget som variable lønandele er nødt til at komme betragteligt ned. Det skal begrænses meget, meget kraftigt," siger han. 

Børsen skriver, at flere politiske iagttagere spår Henrik Sass Larsen en toppost i en eventuelt ny socialdemokratisk regering. Han ses blandt andet som kandidat til posten som finansminister. 

Socialdemokratiets gruppeformand bebrejder selskabernes bestyrelser, at de har tilladt de store lønstigninger. 

"Eksemplet med at sige, man kun kan få en kompetent chef ved at give 150 millioner kroner om året. Der vil jeg sige: Prøv. Prøv at sætte lønnen lidt lavere. Mon ikke det kan lade sig gøre at finde en, der gider at gå på arbejde alligevel."

Hvis ikke der bliver sat en grænse for topchefernes løn, er Henrik Sass Larsen bekymret for, at lønnen bare fortsætter op.

"Hvis der ikke er nogen, der kan styre dem, kører de bare derudaf. Hvis man er vant til at drikke Meursault, så bliver det næste vel, at man skal prøve noget Montrachet. Man skal vel deropad."

Carlsberg-formand forsvarer topchefens store lønhop

Carlsberg: Formand varsler fastfrysning af bonusløn

Store danske virksomheder i England betaler kvinder meget mindre end mænd

Laksechef hævede 21 millioner norske kroner i løn

Norsk detailtopchef tjener millioner i 2018 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter