Starbucks-grundlægger lurer på præsidentposten

Donald Trump kan muligvis se frem til at få en prominent uafhængig modkandidat i præsidentvalgkampen i 2020.
Foto: Ted S. Warren/AP Photo/Polfoto/Arkiv
Foto: Ted S. Warren/AP Photo/Polfoto/Arkiv

Howard Schultz, der etablerede kaffekæden Starbucks for snart 40 år siden, overvejer at stille op til posten som amerikansk præsident i 2020 som uafhængig kandidat.

Det skriver en række amerikanske medier, herunder New York Times.

Howard Schultz trådte tilbage som bestyrelsesformand for Starbucks i sommeren 2018, men nu har den erfarne erhvervsmand muligvis fundet et nyt projekt at kaste sig over de kommende år.

"Vi har et ødelagt politisk system med begge partier (Republikanere og Demokrater, red.), der hovedsageligt er i systemet for at bevare deres egen ideologi uden anerkendelse og ansvar for at repræsentere det amerikanske folks interesser," siger han i et interview med New York Times.

Milliardæren vil nu i tre måneder rejse rundt i alle amerikanske stater i forbindelse med en bogudgivelse, og derefter vil han beslutte, om han stiller op som modkandidat til Trump i 2020.

Howard Schultz er tidligere blevet kåret som en af de mest indflydelsesrige mennesker i verden af Time og som årets forretningsperson af Fortune.

Schultz er beskrevet som en "livslang demokrat", og partiet har bedt ham om ikke at stille op som uafhængig kandidat.

Starbucks' grundlægger træder tilbage

Grums i kaffen hos Starbucks

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter