Den russiske regering ser på en mindstepris på øl

Ifølge en russisk avis overvejer den russiske regering at indføre en mindstepris på en liter øl. Det kan få betydning for blandt andet Carlsbergs salg i landet.
Foto: Mikhail Metzel
Foto: Mikhail Metzel
AF RITZAU FINANS

Den russiske regering kan være i gang med at indføre en mindstepris på en liter øl.

Det skriver Bloomberg News med henvisning til den russiske avis Vedomosti.

Prisen i detailleddet skal være på 75 rubler for en liter øl. Det svarer til, at en liter øl skal koste 7,23 kr.

Med tiltaget vil regeringen bekæmpe kopiøl og sikre skatteindbetalinger, skriver Bloomberg.

Ifølge den russiske avis er det lobbyorganisationen Opora, der er kommet med forslaget - og det bliver efter avisens oplysninger diskuteret på embedsmandsplan.

Vedomosti citerer bryggerikoncernen Heineken for at sige, at en minimumpris vil reducere konkurrencen på prisen og reducere salget af øl.

Credit Suisse: Stærkt Carlsberg-kvartal i sigte

Anonymt opkøb skal styrke Royal Unibrews cidersats

Carlsberg øger ejerandel af hviderussisk bryggeri

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også