Dårlige hygiejneforhold hos kaffekæden Espresso House får professor i levnedsmiddelvidenskab til at advare om konsekvenserne ved kædens indtog på Rigshospitalet.
Det skriver Ekstra Bladet.
Kæden åbnede en cafe på hospitalet for tre uger siden, men efter avisens afsløringer om dårlige hygiejneforhold på kædens cafeer, advarer to fødevareeksperter om konsekvenserne ved kædens tilstedeværelse på et hospital.
Den ene er Orla Zinck, der er professor i levnedsmiddelvidenskab.
"Det er meget betænkeligt, at denne virksomhed med sine alvorlige hygiejne- og ledelsesproblemer skal levere mad og drikkevarer til patienter på et hospital. For de har ofte et lavt immunforsvar og er derfor en meget udsat gruppe. Altså en gruppe som kræver mad, der er sikkert – altså produceret under sikre hygiejniske forhold," siger han til avisen.
EU blåstempler Baresso-ejers store britiske opkøb
Espresso House i stor norsk fremgang
Dina Food vil lære danskerne at købe frosne kager i supermarkedet