FødevareWatch

EU blåstempler Baresso-ejers store britiske opkøb

EU-kommissionen har godkendt JAB Holdings opkøb af den britiske convenience-kæde Pret A Manger. JAB Holding ejer i forvejen kendte te- og kaffe-brands og kæder som Espresso House og Balzac Coffee.

Pret A Manger. Foto: Ritzau Scanpix Foto: Ritzau Scanpix

Jab Holdings opkøb af den britiske convenience-kæde Pret A Manger udløser ikke bekymring for konkurrencesituationen i Storbritannien, Danmark og Holland, fordi der ikke er meget overlap mellem mad- og drikkevarekæderne ejet af det luxembourgske selskab. Desuden er der mange andre konkurrenter på området.

Det har EU-kommissionen nu konkluderet. Derfor får handelen fået det blå stempel, fremgår det af en pressemeddelelse fra kommissionen.

JAB Holding Company ejer en stribe te- og kaffe-brands som Jacobs, Douwe Egberts og Tassimo og flere kæder som Krispy Kreme Doughnuts, Espresso House og Balzac Coffee. Det aktive tyske investeringsselskab, som også er funderet i Luxembourg, købte for et par år siden den danske Baresso-kæde.

Handelsprisen for Pret A Manger var 1,5 mia. britiske pund, hvilket svarer til omkring 12,8 mia. kr.

Investeringsfond køber Pret A Manger for stort milliardbeløb

Internationale restaurantkoncepter indtager Danmark

Britisk madkæde åbner i Danmark

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier