Carlsberg investerer massivt i fransk bryggeri

På dagen, hvor den franske præsident besøgte Ny Carlsberg Glyptotek, varslede Carlsbergs topchef en stor modernisering og udvidelse af Kronenbourg-bryggeriet.
AF MATHIES HVID TOFT OG HELLA ANDERSEN

OPDATERET KL. 12:07.

I forbindelse med den franske præsidents statsbesøg i Danmark annoncerede Carlsbergs topchef, Cees 't Hart, at bryggeriet vil investere op til 100 mio. euro eller omkring 750 mio. kr. i koncernens franske bryggeri, Kronenbourg i Alsace.

Ifølge en meddelelse sendt til FødevareWatch skal pengene bruges på kapacitetsudvidelser, modernisering og forbedringer inden for miljø, sundhed og sikkerhed.

Bryggeriet er Carlsbergs største i Europa, og det glædede Carlsbergs topchef at kunne overbringe nyheden direkte til den franske præsident, Emmanuel Macron, i forbindelse med hans besøg i Ny Carlsberg Glyptotek.

"Vi er meget glade for at komme med denne annoncering i anledning af den franske præsidents besøg i Ny Carlsberg Glyptotek. I dag er Carlsbergs rige arv og tætte bånd til Frankrig perfekt forenet med vores ambitioner om at investere yderligere i vores succesfulde franske virksomhed," siger han i meddelelsen.

Investeringer kommer ifølge Carlsbergs efter flere års positiv udvikling i Kronenbourg med høj vækst. Det gælder særligt de to øl Kronenbourg 1664 og Kronenbourg 1664 Blanc, der sælger særligt godt i Asien.

Sidstnævnte er ifølge Carlsberg vokset med 55 pct. i første halvdel af 2018 og oversteg dermed 100 mio. liter.

"Vi er stolte over vores position som den førende franske brygger og den imponerende vækst i Kronenbourg 1664 inden for såvel som uden for Frankrig. For at fortsætte med at vokse skal vi investere, og dagens meddelelse er et bevis for vores fælles værdier og lovende vækstmuligheder," siger Cees 't Hart.

Carlsberg-koncernen overtog Kronenbourg i 2008.

Jacobsen giver fransk præsident sin egen øl

Kina er fortsat en af Carlsbergs vækstkaniner

Carlsberg-chef vil vokse ved opkøb af mindre bryggerier 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også