FødevareWatch

Avis: Mikkeller ramt af mindre uvejr på sociale medier

Det fremadstormende danske bryggeri bliver på de sociale medier mødt af kritik for lanceringen af øllen Female.

Foto: Beth J. Harpaz/AP Photo/Polfoto

Fredag lancerer Mikkeller i samarbejde med den kreative platform Girls Are Awesome øllen Female i den københavnske kødby.

Men står det til en række kritikere, der har ytret sig på arrangementets Facebook-side, så er det et sexistisk arrangement, der bør aflyses.

Det skriver Ekstra Bladet.

"Konceptet virker nedværdigende og patroniserende mod kvinder, og ikke hverken styrkende eller respektfuldt. Og navnene? 'Female blonde' og 'Female brunette'? Ad," skriver en af de mange kvinder, der har kommenteret arrangementet på Facebook.

Fra Mikkellers side bliver der blandt andet svaret, at øllen slet ikke er tænkt som en øl kun til kvinder.

"Siden Mikkellers begyndelse har vi forsøgt at slette idéen om, at øl kun er for mænd. At samarbejde med Girls Are Awesome omkring dette projekt er en sjov måde at sende dette signal på endnu engang," skriver Mikkeller ifølge Ekstra Bladet.

Bryggeri-ejere satser langsigtet og justerer eksportambitioner

Analysehus ser russisk ølsalg stige 8 pct i første halvår

Specialøllene tager højt hop hos Carlsberg Danmark

Eksporten af amerikansk specialøl slår rekord

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier