AB Inbev køber sig vej ind på det australske specialølsmarked

Verdens største bryggerikoncern har investeret, hvad der må betegnes som håndører i forbindelse med opkøbet af et mindre australsk bryggeri.

47,7 mio. kr. har verdens største bryggerikoncern lagt for at overtage det Adelaide-baserede bryggeri Pirate Life.

Opkøbet fylder næsten ingenting i AB Inbev, som i årets første ni måneder omsatte for, hvad der svarer 262 mia. kr.

Det skriver Beveragedaily.com.

Pirate Life har kun eksisteret i to år, men alligevel er bryggeriet allerede blevet kåret som det bedste specialbryggeri i Australien. Nu er planen så, at bryggeriet skal skrue på den knap, hvor der står vækst.

"Vi har altid troet på og forstået, hvad bryggerier som AB Inbev kan bidrage med i forhold til specialølsverdenen med deres erfaringer, viden, finansiering og ekspertise i hvert et aspekt af industrien," udtaler Pirate Life-medstifter Jack Cameron.

I AB Inbev er opkøbet af Pirate Life det andet australske opkøb inden for kort tid. I september købte den store bryggerigruppe 4 Pines, der har hjemme i Sydney.

Derudover har koncernen gennem sin Sabmiller-overtagelse sidste år tidligere sikret sig kontrollen med australske brands som Victoria Bitter, Carlton Draught og Cascade.

Heineken bygger bryggeri for millioner i Afrika

Bryggerigigant lagde hindringer for billige øl - får løftet pegefinger

Vietnam-regering vil have 30 mia for eftertragtet bryggeri

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også