Dansk Supermarked: Fremtidens vækst kommer gennem de rigtige mærkevareproducenter

Mærkevareproducenterne er nøglen til mere innovation i kategorierne og derved fremtidens vækst, meddeler Dansk Supermarkeds indkøbschef. Han melder samtidig om en ny tilgang til vareudvælgelsen med baggrund i flere data, samt mere rotation ude på hylderne.
Foto: Toke Hage
Foto: Toke Hage

Dansk Supermarked har givet dets vareudvælgelsesprogram en overhaling og arbejder ud fra nogle nye sortimentsprincipper, flere data og tanken: "bredde frem for dybde." Det fortæller koncernens indkøbschef for kolonial i Føtex, Netto og Bilka, Mads Rye Christensen.

"For mig ligger væksten i innovation og i at skabe inspiration for vores kunder. Det, mener jeg, at mærkevareleverandørerne er rigtig dygtige til versus private label, som selvfølgelig også kan skabe innovation i en vis udstrækning. Men vi må bare erkende, at der er så meget energi og gode tanker hos leverandørerne, som vi gerne vil putte på hylderne, og derfor har vi udvidet sortimentet i Bilka og Føtex. Vi har gentænkt vores sortiment og skiftet nogle varer ud for at ramme nogle trends, som er oppe i tiden. F. eks. convenience," siger han til FødevareWatch.

I Bilka har koncernen således fundet plads til 1000 nye mærkevarenumre, mens man har tilføjet 400 nye mærkevarer i Føtex i løbet at det sidste år.

Mads Rye Christensen har sideløbende indarbejdet tanken bredde frem for dybde hos sine kategorichefer i Dansk Supermarked. Det betyder konkret, at Dansk Supermarked skærer i antallet af varer, der blot supplerer hinanden for til gengæld at øge antallet af varer, der udvider kategorierne.

"For meget af det samme skaber ikke værdi for vores kunder, kan vi se. Vi satser derfor på bredden, da vi tror på, at det er der, væksten ligger."

Skal give merværdi

Han forklarer, at mere bredde betyder, at kunderne skal have flere valgmuligheder, når de står ude ved hylderne uden, at kæderne udvider hyldepladsen.

"Skal man bruge en marmelade, som et tænkt eksempel, og vi førhen havde otte varianter med jordbær ud af en totalitet på 14 varianter, ja så har jeg måske kun fire varianter med jordbær i dag, til gengæld har jeg gjort plads til nogle andre varianter med nogle andre smage. Det betyder, at kunderne, der ikke har præferencer inden for mainstream, også kan handle hos os," siger han.

På den facon håber Dansk Supermarked at lokke flere kunder til fra specialbutikkerne, der har oplevet en stigende tilgang i de senere år. Mads Rye Christensen understreger flere gange i interviewet, at det handler om at være, hvor forbrugerne er.

"Og vores kunder søger jo information alle steder f.eks. på onlineplatforme og de digitale medier. Det betyder, at vi skal være der med de varer, som kunden kan se der. I Føtex har vi lige listet insektsnacks, og man kan smile af det, men over én million mennesker har været inde på Facebook og se det her opslag, og over 26.000 kunder har kommenteret det på Føtex' hjemmeside. Det er ikke os, der har udviklet produktet, men en lille leverandør. For mig viser det, at man kan skubbe til barren, at man kan skabe et nyt behov hos vores kunder," siger han.

"Og det har jeg brug for andre til. Den innovation skal jeg selvfølgelig tilbyde vores kunder. Det er den metodik, vi tror, kan bringe os videre og skabe vækst," fortsætter han.

Større rotation på hylderne

Den nye tilgang har ikke et navn, men er blot udtryk for, at koncernen baserer sig mere på data og på mere samlede principper, når der skal vælges varer til Netto, Bilka eller Føtex.

"Der er sket en transformation i Dansk Supermarked over de seneste år i forhold til den måde, vi arbejder med sortiment på. Vi har fået en mere ensartet metodik og nogle mere ensartede sortimentsprincipper, som vi alle sammen arbejder efter for at sikre, at vi kan tippe ind i de enkelte formaters strategi. Det er nok det, som leverandørerne vil opleve mest, og hvor de også kan bidrage," siger Mads Rye Christensen.

Det gælder om at finde såkaldte white spots og steder på hylderne, hvor varerne ikke tilbydes efter god, bedre, bedst-princippet, som koncernen har arbejdet efter gennem flere år. Hullerne findes via et omfattende dataarbejde.

"Vi kan trække den relevante data ud af vores systemer og den vej kortlægge, hvor vi har nogle potentialer for at skabe mere vækst i kategorien. Det kan den enkelte kategorichef gøre," forklarer han.

Det betyder også, at Dansk Supermarked vil blive mere opmærksom på, om en given varer tilføjer merværdi til sortimentet.

Hent FødevareWatch-appen til din iPhone HER og til Android HER.

"Det er klart, at kommer der en mærkevareleverandør med den samme vare, der i forvejen står på hylden, hvorfor skal den så på hylden? Hvad er min berettigelse. Det er det, som er vigtigt for mig, at leverandørerne har tænkt i gennem."

Det vil ifølge indkøbsdirektøren medføre mere udskiftning på hylderne.

"Ting skal virke første gang, og gør det ikke det, bliver man irrelevant. Lister vi en vare, der ikke kan sælge, skal den selvfølgelig delistes igen. Vi skal have mere dynamik ind på hylden," siger han.

Han uddyber desuden, at satset ikke vil barbere andelen af private label ned. Her fører Dansk Supermarked eksempelvis Øgo, Premieur, Levevis og Budget.

"Det er to ting, der følges ad. Det er ikke, fordi det ene skrues ned for at give plads til det andet. Vi har en agenda, hvor vi ser efter, hvad vores kunder vil have. Og der er nogle kunder, som vil have private label, og derfor tilbyder vi det."

'Tour de Convenience' giver retning på Nettos ekspansion

Meny-direktør om discountsats: Vi har ikke været tydelige nok hidtil

Coops topchef: Sammenlægning af kæder er naturligt alternativ 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også