Sådan klarede otte restaurantkæder sig ved hygiejnetjek

I gennemsnit uddelte Fødevarestyrelsen en utilfreds smiley ved hver sjette uanmeldte besøg hos de otte kæder, som Søndagsavisen har gennemgået. I fem af restaurantkæderne var det dog hyppigere endnu.
Foto: Henning Hjorth
Foto: Henning Hjorth

Hver sjette gang Fødevaresstyrelsens kontrolenhed besøgte en restaurantkæde i løbet af de seneste godt 16 måneder, blev der uddelt en misfornøjet eller sur smiley. Det viser en gennemgang af kæderne Domino's, Dalle Valle, Sunset Boulevard, Bone's, Restaurant Flammen, Burger King, Jensens Bøfhus og McDonald's, som Søndagsavisen har foretaget.

Fem af kæderne trækker dog gennemsnittet pænt op. Hos Domino's Pizza er det knap hvert tredje besøg i perioden, som har givet anledning til mindst én anmærkning. Hos Dalle Valle er det i hvert fjerde tilfælde, og for Sunset Boulevard er det lidt over hvert femte besøg. Til gengæld holder McDonald's sig i bunden af listen, hvor kun 6,8 pct. af besøgene har givet anmærkninger. Fødevarestyrelsen er ikke overrasket over opgørelsens resultater, hvor sektionsleder Kenny Larsen mener, det stemmer overens med det generelle billede af restaurantionsbranchen.

"Nogle af de her kæder er lidt over gennemsnittet, nogle af dem er lidt under. Der er ikke noget alarmerende i de her tal, vil jeg sige, for det er det billede, vi forventer at se," siger han til Søndagsavisen og ønsker ikke at forholde sig til, hvorvidt det er et acceptabelt niveau.

Over for avisen har Domino's i en skriftlig kommentar udtalt, at kæden efterhånden har rettet op på en del af deres negative smileys. Også Sunset Boulevard og Jensens Bøfhus har melddelt, at de har rettet op på de anmærkninger, de har fået.

Selskabet bag Domino's Pizza i Danmark, The Scandinavian Pizza Company, har haft pæn økonomisk fremgang i Danmark og præsterede i 2014/2015 sit hidtil bedste resultat med et overskud efter skat på 3,2 mio. kr. Samtidig er omsætningen for Domino's restauranter i Danmark steget med omkring 35 pct. fra de 53,3 mio. kr. I øjeblikket er der 30 Domino's-restauranter i Danmark, hvoraf de otte blev åbnet i 2016. Forventningen til 2017 er, at der skal åbnes op mod otte nye restauranter, og satsningen rettes primært mod landets to største byer, hvor Domino's allerede har en række restauranter.

Fødevarestyrelsen: Vi har ikke fundet råddent kød i Danmark endnu

Coop tilbagekalder skaldyr: Orm fundet i østers 

Lidl får gevaldig bøde af Fødevarestyrelsen

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også