Dansk Supermarked kasserede sidste år 33.400 ton mad

Dansk Supermarked Group har lagt sine samlede madspildstal frem. Sidste år barberede koncernen madspildet ned med fem pct. men med et madspild på 33.400 ton mad, er der stadig plads til forbedringer, mener man.
Foto: POLFOTO
Foto: POLFOTO

Der bliver ifølge Dansk Supermarked Group hvert år smidt mere end 700.000 ton madvarer ud i Danmark. De danske husholdninger står for den største andel, men i dagligvarehandlen er det også langt fra al mad, som bliver solgt før sidste anvendelsesdato.

Af en meddelelse fra Dansk Supermarked Group fremgår det, at koncernens butikker sidste år kasserede 33.400 ton mad.

Netto, som er den koncernens største kæde stod for den største andel på 17.600 ton i 2016, mens Føtex kasserede 10.500 ton, og Bilka stod bag 4700 ton madspild. Den resterende del af regnestykket hører hjemme i den centrale del af koncernen eller i de to Salling-stormagasiner, skriver Dansk Supermarked Group.

"Af alle de madvarer, vi køber ind på et år, spildes der godt 2,5 pct. Det er trods alt en forholdsvis lille del, der ikke bliver solgt. Alligevel er 33.400 ton jo en voldsomt mængde madspild, og det har vi det ikke godt med," udtaler Mads Hvitved Grand, direktør for ansvarlighed i Dansk Supermarked Group.

De 33.400 ton kasseret mad i 2016 var 5,2 pct. mindre end året før, men Dansk Supermarked Group har ifølge meddelelsen en samlet ny ambition om at nedbringe sit madspild med 50 pct. inden 2030. Det er på linje med FN’s bæredygtighedsmål.

"Nu tager vi et centralt greb om problemet. En halvering bliver en stor udfordring, og vi får brug for nye ideer, nye processer og sikkert også ny teknologi. Derfor engagerer vi nu alle medarbejdere i madspildsagendaen og øger samtidig dialogen med vores kunder, leverandører og de organisationer, der kæmper mod madspild. Dette problem skal løses i fællesskab," lyder det fra Mads Hvitved Grand.

Fødevaretopfolk mødes igen i København

WWF kræver mere bæredygtige supermarkeder

Netto smed 17.632 tons mad ud i 2016

Direktør forlader Dansk Supermarked

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også