Dansk Supermarked udvider forsikringsforretningen

Supermarkedskoncernen går på jagt efter vækst i den finansielle verden og vil fremover tilbyde et bredt udvalg af forsikringer i samarbejde med forsikringsselskab.
Kenneth Nielsen, direktør for digitalisering og e-handel i Dansk Supermarked. | Foto: PR
Kenneth Nielsen, direktør for digitalisering og e-handel i Dansk Supermarked. | Foto: PR

Coop har med Coop Bank forsøgt sig i finanssektoren uden den store succes, men Dansk Supermarked intensiverer sit indtog i forsikringsbranchen i et udvidet strategisk samarbejde med det norske forsikringsselskab Gjensidige Forsikring. Det skriver Berlingske Business.

I januar lancerede Dansk Supermarked en forsikring til elektronikprodukter, og nu udvider dagligvarekoncernen samarbejdet med Gjensidige. Ifølge Kenneth Nielsen, direktør for digitalisering og e-handel, er den afgørende forskel i forhold til Coop Bank, at tiltaget sker i samarbejde med et etableret forsikringsselskab.

Han mener ikke, at Dansk Supermarked med forsikringer bevæger sig for langt væk fra kerneforretningen og ser tværtimod muligheder for at udvide koncernen med nye forretningsområder.

"Ved hjælp af nye teknologier kan vi brede vores produktpallette og dermed tilbyde vores kunder langt mere end blot cornflakes og andre traditionelle produkter," siger Kenneth Nielsen til Berlingske Business.

Hk Handel fastholder kritik af Dansk Supermarked

Dansk Supermarkeds dagligvarekæder rammer bunden i ny tilfredshedsmåling

Store udskiftninger i lokale Bilka-ledelser

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også