Dagrofa har afsluttet samarbejdet med BPN, der har været virksomhedens marketingbureau de seneste to år.
Det skriver Dansk Markedsføring.
Som afløser har Dagrofa indgået et samarbejde med MEC, der fremover skal være marketingbureau og strategisk samarbejdspartner for alle kæderne i Dagrofa.
"Dagrofa har de sidste to år omstruktureret og digitaliseret marketingafdelingen, og vi har store ambitioner for fremtiden. Det betyder også, at der er brug for en bureaupartner, der både forstår retail og er en digital frontrunner - det har vi fundet i MEC," siger Christian Higraff, der er marketingdirektør for Meny, Spar, Min Købmand og Let-Køb i en pressemeddelelse.
Samarbejdet træder officielt i kraft ved årsskiftet.