Coop præsenterer stor ledelsesrokade fredag

Coop vil fredag offentliggøre en omlægning af organisationen, der vil udløse en større ledelsesrokade, erfarer flere medier. Blandt andet bliver tre kæder samlet under én direktør, mens Irma også får ny mand i spidsen.
Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix

Coop vil fredag kl. 10 fremlægge en større omlægning af organisationen. Det erfarer Dagbladet Børsen torsdag og skriver, at det samtidig vil medføre en større rokade på ledelsesniveau.

Angiveligt vil man samle en række funktioner fra Dagli/Lokalbrugsen, Superbrugsen og Kvickly.

Og ifølge avisen bliver direktør for Kvickly Søren Steffensen ny direktør for Irma.

"Der kommer til at ske så meget i morgen," siger Søren Steffensen til Dagbladet Børsen og henviser til Coops pressechef Jens Juul Nielsen.

Hos erhvervsmediet Finans kan man tilføje yderligere oplysninger i den store omlægning, der præsenteres fredag. Ifølge Finans' oplysninger vil direktøren for SuperBrugsen, Kenneth Pedersen, også få ansvaret for Kvickly og Dagli'Brugsen.

Derudover erfarer Finans, at de tre kæder vil få samme sortiments- og marketingsafdeling.

Allan Kristoffersen fra Spar vil ifølge sitets oplysninger angiveligt blive sat ind på en lederposition i Kvickly-kæden. Han udfylder tomrummet efter Jesper Uggehøj, der tidligere på året sagde ja til jobbet som adm. direktør i pelskoncernen Kopenhagen Fur.

Få men store ændringer

Ændringerne kommer få dage før etårsdagen for seneste store ledelsesændring i toppen af Coop.

28. august 2015 skiftede koncernen med Peter Høgsted i front ud i sin direktion, så den i dag består af Høgsted selv, finansdirektør Per Toelstang og de tre koncerndirektører Jan Madsen, Gregers Wedell-Wedellsborg og Jens Visholm.

Peter Høgsted, der har ledet Coop siden 2013, sagde i den forbindelse.

"Jeg tror ikke på små ændringer og finjusteringer. Derimod vil jeg hellere foretage få, men betydelige ændringer, som kan holde nogle flere år frem. Jeg er meget af den holdning, at ledelsesopgaven også handler om at skabe stabilitet, tillid og tryghed i en organisation. Så skal man ikke forandre for ofte," hed det fra Peter Høgsted i Berlingske.

 Coop vil fange slagtere og bagere med ny uddannelse 

 Knæk: Efter syv års fremmarch mister Coops discountmærke pusten

 Coops direktør undskylder for at have ødelagt Danmarks madkultur 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også