Brexit har endnu ikke ramt detailkæderne

Den britiske beslutning om at forlade EU-samarbejdet har endnu ikke ramt salgstallene for landets store detailkæder, som dog fortsat mister terræn til udenlandske rivaler.
Foto: Colourbox/Arkiv
Foto: Colourbox/Arkiv

Det er fløjet rundt med forudsigelser om, hvad det vil betyde for Storbritannien at landets befolkning tidligere på sommeren stemte for, at man skal forlade EU-samarbejdet.

Et af de områder, som i særdeleshed forventes at blive ramt af det såkaldte Brexit er fødevare- og detailsegmentet, da omkring 40 pct. af de fødevarer, som sælges i landets supermarkederne, er importerede fra udlandet.

Men indtil videre ser det ikke ud til, at landets detailsektor er blevet ramt af udfaldet af folkeafstemningen.

Det skriver Bloomberg.

De seneste tal fra analysefirmaet Kantar Worldpanel, som holder et tæt øje med den britiske detailsektor, viser således, at de salgstab, som landet fire største aktører har oplevet i flere måneder, er aftaget en smule i de 12 uger frem til 17. juli.

Landets største detailkoncern, Tesco, har klaret sig bedst blandt de såkaldte Big Four i perioden med et fald på blot 0,7 pct., mens den Walmart-ejede kæde Asda er taberen med et fald på hele 5,6 pcr. Sammenlignet med samme periode sidste år.

Sainsbury’s går tilbage med godt 1 pct., mens den sidste af de fire store, Morrisons, falder med små 2 pct.

Men selvom de senest tal vidner om en smule forbedring for de britiske detailkæder, så halter de dog stadig gevaldigt efter sine tyske discountrivaler Aldi og Lidl, når det drejer sig om salgsvækst. Aldi har således øget sin britiske omsætning med 11 pct. i perioden, mens Lidls salg er vokset med 12,5 pct.

Coop tager hul på britisk samarbejde

Én mand og 1500 underskrifter vil beholde Netto i England

Britisk detail fik kærkomment juleopsving

Tescos turnaround er fortsat på sporet

Netto investerer massivt i Danmark efter nedtur i England

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også