Britisk detail fik kærkomment juleopsving

De britiske detailaktører har leveret stærke salgstal for juleperioden, mens en af de store aktører i landet præsenterer sin første salgsvækst i fire år i sit seneste kvartalsregnskab.
Morrisons har vendt fire års salgsnedgang i det seneste kvartal. | Foto: Presse/Morrisons
Morrisons har vendt fire års salgsnedgang i det seneste kvartal. | Foto: Presse/Morrisons

Er det britiske detailmarked på vej mod bedre tider? Det er nok for tidligt at spå om, men i hvert fald kan industrien glæde sig over stærke salgstal fra juleperioden, hvor en af de store spillere sikrede sig sin første kvartalsvise salgsfremgang i fire år.

Det skriver Bloomberg.

De store detailaktører har igennem længere tid oplevet svigtende salg på grund af øget konkurrence fra udenlandske detailaktører, men i det seneste kvartal har salgstallene for de britiske supermarkeder samlet set ligget stabilt. Det viser tal fra analysefirmaerne Kantar Worldpanel og Nielsen ifølge nyhedsbureauet.

”Da deflationen nu formentlig har ramt bunden og tilbudsintensiteten bliver ved med at falde, har industrien en god chance for at vende tilbage til positiv vækst i første halvdel af 2016,” siger Mike Watkins, der har ansvaret for detailsegmentet i Storbritannien hos Nielsen, ifølge Bloomberg.

Og her er det især værd at bemærke at salgsnedgangen hos de store kæder er begyndt at forsvinde, og både Tesco og Sainsbury’s har forbedret sine resultater i forhold til same periode sidste år.

Samtidig har Morrisons netop fremvist en vækst i salget i butikker, der har været åbne i mere end 12 måneder, på 0,2 pct. for det sidste kvartal af 2015. Det er første gang i fire år, at salget ikke går tilbage for kæden.

Men markedsrapporterne fra Kantar og Nielsen viser også, at himmelflugten fortsætter for de to tyske detailkæden Aldi og Lidl. Sidstnævnte var den hurtigst voksende detailkæden i juleperioden med salgsvækst på 18,5 pct.

Ifølge nyhedsbureauet vil både Tesco og Sainsbury’s afsløre de præcise salgstal for juleperioden senere på ugen.

Danskerne får leveret julemaden til døren som aldrig før

Madspild for 1,1 mia i julemåneden

Salgskvaler tvinger topchef fra posten i britisk detailkæde

Walmart-virksomhed og Dagrofa skal lege mere sammen

Cameron 'truer' sodavandsindustrien med sukkerskat

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter