Supermarkedskæden Wal-mart kom bedre end ventet ud af årets første tre måneder, hvor salget steg mere end ventet.
Koncernens omsætning landede i første kvartal på 115,9 mia. dollar. (764 mia. kr.) Til sammenligning havde analytikerne ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg ventet en omsætning på 113,3 mia. dollar. (747 mia. kr.).
Det førte til et resultat per aktie på 98 cent i kvartalet mod analytikernes forventning om et resultat per aktie på 88 cent.
"Vi har momentum i mange dele af vores forretning," lyder det fra Brett Biggs, der er administrerende direktør i Wal-mart, i regnskabet.
På verdensplan øgede Wal-mart desuden salget på samtlige markeder på nær det britiske, hvor fødevarepriserne har været faldende. Særligt det mexicanske marked og det canadiske marked viste stærke takter i første kvartal, fortæller Brett Biggs.
Regnskabet kommer, dagen efter at de to andre store detailkæder i USA Target og Macy's leverede skuffende tal for første kvartal.
Wal-mart-aktien stiger i den amerikanske forhandel med 8,8 pct.
Wal-mart leverer blandede bolsjer i årsregnskabet
Wal-Mart sagsøger kriseramt nation
Verdens største virksomhed dropper buræg