De norske ejere af Reitan Gruppen, som i Danmark driver 273 Rema 1000-kæden og 189 7-Eleven-butikker, og som samlet har aktiviteter i syv lande, har godt gang i kasseapparaterne.
Rema 1000-forretningen alene voksede med 5 mia. norske kr. i 2015, og samlet omsatte den del af selskabet for 63,3 mia. norske kr. - svarende til cirka 50 mia. kr.
"Aldrig har Rema 1000 solgt så mange varer som i 2015! Med en butiksomsætning på NOK 53,5 mia. i Norge og Danmark, og 6 pct. vækst, er vi svært glade for 2015. Men vi hviler os ikke. 2015 var et hårdt år med en stadig mere krævende konkurrence," udtaler Ole Robert Reitan, adm. direktør Rema 1000, i en meddelelse.
For Reitan Convenience, der driver den norske kioskkæde Narvesen og 7-eleven-butikkerne, udgjorde den samlede omsætning 15,5 mia. norske kr., og man opnåede et driftsresultat på 553 mio. norske kr.
"For få år siden var det knapt nogen som troede, at det var muligt at opnå så gode resultater gennem kioskdrift. I dag har Reitan Convenience en pengestrøm, som nærmer sig milliarden, og der er et enormt potentiale for videre vækst, udtaler adm.direktør i Reitan Convenience, Magnus Reitan.
Længere nede i det samlede Reitan-regnskab finder man et driftsresultat, der voksede med godt en halv mia. norske kr. til 3,426 mia. norske kr., mens resultatet før skat voksede med omkring 30 pct. til 3,113 mia. norske kr. fra 2,381 mia. norske kr. året før.
"[De] solide resultater skyldes, at vi har det morsomt og har en omkostningseffektiv drift. Takket være dygtige folk med stærke værdier og ambitioner har vi aldrig været bedre rustet til fremtiden," udtaler ejer og stifter af Reitangruppen, Odd Reitan, der også er far til de to øvrige direktører i gruppen.
Nyt dansk fokus kaster rekordresultat af sig i 7-Eleven
Grød-bægre finder vej til Coop
Med Rema 1000 i spidsen vinder discount nye markedsandele
Rema-ejere vil af med aktier i svensk detailkoncern
Reitan skal drive flere DSB-kiosker