Franske Casino går i rødt efter nedgradering

Den franske detailgigant falder på børsen efter, at ratingbureauet Standard & Poor's har meddelt, at man overvejer at nedgradere virksomhedens rating til junk.
AF RITZAU FINANS

Den franske detailgigant Casino Guichard Perrachon falder mandag morgen med 5 pct. på børsen i Paris.

Faldet kommer, efter at Standard & Poor’s har oplyst, at man overvejer at skære virksomhedens rating til junk, skriver Bloomberg News.

Casino nedjusterede allerede i sidste uge selv sine forventninger til et underliggende resultat før renter og skat i 2015. Samtidig har den franske detailkæde desuden været under anklage af Carson Block, der har grundlagt hedgefonden Muddy Waters, for at anvende "finansiel kreativitet" for at maskere en "voldsom udhulning af sin kerneforretning". Casino har afvist påstandene og sagt, at selskabet har en solid finansiel struktur.

I december meddelte Casino, at supermarkedskoncernen vil sælge aktiver i Vietnam, Thailand og Colombia for at reducere sin gæld med mere end 2 mia. euro i år. Salget af Vietnam-forretningen alene kan rejse 750 mio. euro, vurderede Bruno Monteyne, der er analytiker for Sanford C. Bernstein, over for Bloomberg News dengang.

Det er ikke de første frasalg. I juli sidste år solgte koncernen også fra i Latinamerika, hvor salget indbragte omkring 1,7 mia. euro.

Fransk detailgigant får kursklø efter negativ analyse

Fransk supermarkedskoncern sælger ud for at reducere gæld

Europæere stoler ikke på supermarkeders halalkød

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter