Fransk detailgigant får kursklø efter negativ analyse

Den franske detailgigant Casino Guichard Perrachon får kurssmæk, efter at Carson Block, der har grundlagt hedgefonden Muddy Waters, vurderer, at selskabet anvender "finansiel kreativitet" for at maskere en "voldsom udhulning af dets kerneforretning".
Det skriver Bloomberg News.
Han vurderer, at værdien af Casino-aktien er 6,91 euro mod en børskurs over 43 euro torsdag eftermiddag. Aktien falder knap 12 pct. torsdag eftermiddag, og faldet skete efter middag, da Muddy Waters kom ud med anbefalingen. Før det lå den over onsdagens slutniveau.
Muddy Waters anbefaler, at man shorter aktierne i både Casino og selskabets hovedaktionær, Rallye SAS, hvilket firmaet selv har gjort.
Fransk supermarkedskoncern sælger ud for at reducere gæld