Salget af økologiske fødevarer er faldet med 6,7 pct i år
I første kvartal af 2023 er salget af økologi faldet med 6,7 pct., viser tal fra interesseorganisationen Økologisk Landsforening. Det skriver Børsen.
Faldet sket i en periode, hvor det samlede detailsalg af fødevarer gik frem med 7,3 pct. i kroner og øre.
”Det viser, at økologien fortsat kæmper for sin position,” siger Helle Bossen, chefkonsulent i Økologisk Landsforening, til avisen.
Ifølge interesseorganisationen har økologiske fødevarer i en årrække haft en rekordstor andel af detailsalget i Danmark, men nu er andelen faldet til 12,3 pct. mod 14,2 pct. for et år siden.
Landsforeningen mener, at faldet dels skyldes, at den enkelte kunde har købt økologi for et mindre beløb end tidligere, og dels er udvalget skrumpet, fordi detailkæderne satser mere på andre varer.
Relaterede artikler:
Øko-slot øjner stort potentiale i Rema-udvidelse
For abonnenter