Costco får bedre end ventet i fjerde kvartal - aktien falder alligevel

Aktien i den amerikanske dagligvarekæmpe Costco falder med 1,8 pct. i torsdagens eftermarked, selv om selskabet har lagt et lidt bedre end ventet regnskab for fjerde kvartal frem.
Koncernen oplevede i perioden et løft i omsætningen på 15 pct. til 72,09 mia. dollar mod ventede 71,89 mia. dollar, mens overskuddet per aktie blev på 4,20 dollar, sammenlignet med 376 dollar et år tidligere, og mod et konsensusestimat på 4,14 dollar, ifølge Bloomberg News.
Fremgangen var drevet af en sammenlignelig salgsvækst på 13,7 pct., mens 12,5 pct. var ventet. Salget i forretningerne endte samlet set på 70,76 mia. dollar mod spåede 70,28 mia. dollar, mens Costco også hev 1,33 mia. dollar hjem i medlemsgebyrer.
Costco driver 838 dagligvarehuse, primært i USA, Canada, Mexico, Japan og Storbritannien.
Inflation får marginerne til at svinde ind i amerikanske dagligvarekæmpe
Amerikansk private label-brand har vokset sig større end Campbell og Kellogg
Amerikanske detailhandlere chartrer egne skibe forud for julehandlen