Amerikanske detailhandlere chartrer egne skibe forud for julehandlen

Trods høje omkostninger chartrer de største amerikanske detailkoncerner deres egene skibe for at få varer hjem til jul.
Foto: Marcus Brandt/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Marcus Brandt/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

De globale forsyningskæder er aktuelt så hårdt ramte af forsinkelser, at det får flere amerikanske detailhandlere, herunder Walmart, Home Depot, og Costco, til at chartre private skibe for få deres varer ud inden jul.

Det skriver Wall Street Journal.

Forsinkelserne, der blandt andet skyldes covid-19-udbrud, testning af personale og mangel på arbejdskraft, truer i øjeblikket forsyningen af alt fra elektronik til juledekorationer. Det tager i denne tid cirka 80 dage at transportere varer mellem Asien og Nordamerika, hvilket er dobbelt så lang tid, som det tog inden pandemien, har en række topchefer fortalt den amerikanske avis.

Det får nu detailhandlere som Walmart, Home Depot, og Costco til at chartre mindre containerskibe, der kan omgå de flaskehalse som store containerskibe fra for eksempel Mærsk møder, ved at omdirigere dem til mindre overfyldte havne.

De mindre containerskibe, der kan fragte omkring 1000 containere, mens skibe fra Mærsk typisk kan fragte 20.000. af slagsen, giver ifølge flere topchefer, som Wall Street Journal har talt med, selskaberne dobbelt så høje udgifter til fragt som ved brugen af de større containerskibe.

Ifølge avisen kan regningen for selskabernes øgede fragtomkostninger ende hos forbrugerne.

Danish Crown regner med kraftigt øgede omkostninger

Coca-Cola kan ikke skaffe containere nok

Kaffe er i år blevet 51 procent dyrere, prisen på ris er steget med 14 procent

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter