Dagligvarekoncernenes leverandørgæld runder højeste niveau i flere år

Lagrene er blevet fyldt hos de danske dagligvarekoncerner, og det smitter af på koncernernes leverandørgæld, der i 2021 nåede højeste niveau i flere år.
Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix.
Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix.

De danske dagligvarekæders gæld til deres leverandører har ramt det højeste niveau i fire år.

Ifølge Dagligvarehandlen skyldte landets fire største dagligvarekoncerner samlet deres leverandører 24,2 mia. kr., og gælden er for alle koncernernes vedkommende blevet større i løbet af de sidste år.

Det skyldes i særdeleshed, at varelagrene blev større, eftersom der blev købt ind for at sikre forsyningssikkerhed såvel som lavere priser.

Dagligvarehandlen henviser blandt andet til Dagrofas årsrapport fra 2021, der viste en leverandørgæld, der sammenlignet med 2020-niveauet var steget med i omegnen af 640 mio. kr. til i alt næsten 3 mia. kr.

Til sammenligning er Rema 1000’s leverandørgæld i perioden steget fra 2,8 mia. kr. til 3,3 mia. kr., mens Coops leverandørgæld steg med 200 mio. kr. til 5,3 mia. kr. For Salling Groups vedkommende steg gælden med godt 1 mia. kr. til 12,6 mia. kr.

Mærkevareleverandører om prisloft: Priserne holdes i forvejen i skak

Danske leverandører er rolige omkring Sallings prisloft

Salling Group indfører prisloft på op mod 200 varer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter