Prisstigninger signalerer begyndelse på "fødevarekrise"

Fødevarepriserne sendes i vejret på grund af især høje energipriser og globale ubalancer - forsker peger på krisetegn på markedet.
Foto: Anders Birch/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Anders Birch/Politiken/Ritzau Scanpix
AF TORBEN SALOMONSEN OG RITZAU

Indkøbsvognene fyldes, men kassebonen viser højere tal end normalt. Vores fødevarer stiger i pris og inflation er igen blevet et gængs begreb blandt forbrugere og i samfundet generelt.

Overfor Berlingske understreger Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, at de stigende prisniveauer peger i retning af »en begyndende fødevarekrise med langt dyrere råvarer«.

Han forventer, at fødevarepriserne skal endnu længere op i niveau før de dykker igen.

»Det kan godt tage et halvt eller et helt år, før man kan mærke den fulde afsmitning på priserne, så der er nok mere i vente endnu,« siger Henning Otte Hansen til Berlingske.

Største hop

Meldingen kommer i kølvandet på nye tal fra Danmarks Statistik, der viser, at danske forbrugerpriser er således steget med 4,3 procent i januar i forhold til året før.

Stigningen er den største målt henover et år siden august 2008. Dengang var forbrugerpriserne steget med 4,4 procent i forhold til et år tidligere.

Hvis man ser bort fra august 2008, skal man tilbage til 1989 for at finde højere årlige stigninger i forbrugerpriserne - også kendt som inflationen.

I januar 2022 er det særligt energipriserne, der har drevet forbrugerpriserne opad i forhold til et år tidligere.

Elektricitet, benzin og gas er blevet dyrere hen over det seneste år, og de tre kategorier står alene for de knap 2,4 procentpoint af inflationen det seneste år.

Der er kun meget få kategorier, hvor varerne er blevet billigere de seneste 12 måneder. Kun alkohol, tobak, kommunikation og beklædning trækker forbrugerindekset i nedadgående retning.

Ifølge Niklas Prafke, der er cheføkonom i Ledernes Hovedorganisation, betyder det seneste års stigning i forbrugerpriserne, at en typisk dansk familie med to børn må betale 18.600 kroner mere for de samme varer og tjenester end et år tidligere.

”Inflationen gør ondt på danskernes pengepung. De seneste måneder er inflationen accelereret, og priserne har taget et markant spring op,” siger han til Ritzau.

Arla-direktører ser masser af skyer på himlen

Carlsberg-topchef: Høj usikkerhed men ambition om at modstå modvind

Indkøbere tager krystalkuglen i brug: ”Ekstremt udfordrende logistik”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter