Salling Group udpeger ny direktør for Netto Polen

Nettos landedirektør i Polen blev fundet i den polske markedsleder, supermarkedskæden Biendronka.
Foto: PR
Foto: PR
Af Simone Scheuer-Hansen og Sebastian Schlüter Jacobsen

Salling Group har netop udpeget en ny direktør for Netto i Polen.

Posten som detailkædens landedirektør i Polen går ifølge Dagligvarehandlen til Hugo Mesquita, der kommer fra en stilling som videdirektør i landets største supermarkedskæde, Biendronka.

"Jeg er meget glad for, at det er lykkedes at ansætte en ny adm. direktør, som til fulde forstår kunderne og discountmarkedet i Polen. Hugo har stor erfaring med at lede større udviklingsprojekter og levere resultater, og samtidig forstår han at have sine medarbejdere med hele vejen," siger Michael Løve, adm. direktør for Netto International, ifølge Børsen i en pressemeddelelse.

Netto åbnede i september butik nummer 500 i Polen, efter at have konverteret 100 Tesco-butikker i landet.

Dagligvarekæmpen købte for godt et år siden Tescos polske forretning, der bestod af godt og vel 300 butikker.

Planen er, at endnu flere af Tesco-butikkerne skal omlægges og have et Netto-logo - en omlægning, som det altså nu bliver Hugo Mesquita, der kommer til at stå i spidsen for, når han tiltræder i januar 2022.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter