Frivillige åbner Coop-butik på Djursland

En gruppe ildsjæle fra lokalområdet omkring Feldballe og Tåstrup på Djursland åbner i samarbejde med Coop borgerbutikken Kooperativet. Dagligvarekoncernen står bag sortimentet i den nye butikstype.
Foto: Janus Engel/Ritzau Scanpix
Foto: Janus Engel/Ritzau Scanpix

Efter et par år uden butik har en borgergruppe på Djursland igen sikret byen Feldballe en dagligvarebutik. Fredag åbner butikken Kooperativet, som rummer et basisudvalg af dagligvarer fra Coops store sortiment, og lokale varer fra foreløbigt ti forskellige leverandører, fremgår det af en pressemeddelelse fra Coop.

Butikken, der også et udleveringssted for online dagligvarer fra Coop.dk Mad, er kommet på benene med hjælp fra frivillige kræfter og drives af andelsforeningen Feldballe amba. Coop-formand Lasse Bolander ser lignende butikker opstå i fremtiden.

"Coops butikker er jo allerede ejet af medlemmerne, og Coop har lige fra starten for 155 år siden været en borgerdrevet butik og virksomhed. Det er vi stadig. Men der er mange steder, hvor den sidste butik har det svært. Vi vil gerne gå foran og finde løsninger, som kan være med til at sikre den livsnerve, butikkerne er i ude i de mindre lokalsamfund," siger han.

Butikken på 150 kvadratmeter vil dele de nyrenoverede lokaler på i alt 387 kvadratmeter med bageren "Simons Brød" og specialforretningen "Kalø Whisky & vin", fremgår det.

Mens der i mange år har været en klar tendens til, at de små butikker på landet lukkede som følge af storcentres og discountbutikkers opblomstring, har der under corona været en lidt modsatrettet bevægelse.

De små købmænd på landet har fået lidt tiltrængt medvind, og Dagrofa-kæder som Spar, Min Købmand og Let-køb havde i 2020 20 købmandsbutikker mere end i 2019. I dag er der 96 borgerejede butikker i de tre kæder.

Tendensen fortsætter: Supermarkeder vinder markedsandele fra discount

De små købmænd vender tilbage til det danske detaillandskab

Købmandskæder klar til at åbne nye butikker i år 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter