Carrefour leverer flot vækst – franskmænd i hjemmekøkkenet trækker op

Midtvejs i en femårig plan, hvor omkostninger og antal af medarbejdere skal ned, og hvor onlinehandlen skal op, har den franske detailkæmpe leveret regnskab med vækst på 5,5 pct.
Foto: Nacho Doce/Reuters/Ritzau Scanpix/REUTERS / X01629
Foto: Nacho Doce/Reuters/Ritzau Scanpix/REUTERS / X01629
AF RITZAU FINANS & JØRGEN RUDBECK

Dagligvarekæden Carrefour har haft vind i sejlene i 2020, da franskmændene har været nødsaget til at spise mere hjemme på grund af lukkede restauranter.

Der er derfor blevet købt mere ind - og det har løftet væksten i selskabet.

Den såkaldte like-for-like-vækst i Frankrig steg 5,5 pct. i fjerde kvartal, fremgår det af regnskabet, mens den for året endte i et plus på 3,8 pct.

Frankrig er Carrefours primære marked, men selskabet har også en stor del af sit salg i Spanien og Brasilien.

Den samlede vækst i Carrefour-gruppen på tværs af lande endte i fjerde kvartal på 8,7 pct., hvor like-for-like-væksten i Brasilien steg med 22,9 pct. og 6 pct. i Spanien.

Carrefour steg ovenpå regnskabet med mere end 3 pct. efter markedets åbning og indkasserede dermed sin største stigning i mere end en måned ifølge Bloomberg News.

Udover et overraskende godt salg har selskabet også præsenteret en ny omkostningsplan, der medvirker til at sende aktiekursen op, skriver Bloomberg News.

Planen er delelement i den overordnede femårsplan, som man er halvvejs igennem. Det er en plan, som har fokus på at nedbringe omkostningsniveauet i den store detailkoncern. Som led i planen skal antallet af medarbejdere ned og flere forretningsdele er solgt fra. I den modsatte ende vil man forsøge at imødekomme onlinekonkurrencen fra Amazon med opkøb og nye investeringer.

Walmart tager robotter i brug i boomende leveringsmarked Frugt-direktør: Vores strategi er bæredygtig i krisetider Kædedirektør: Vi har flere planer med Spar i Hovedstaden 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter