Franske ministre imod Circle K-ejers mulige opkøb af Carrefour

Finansminister og beskæftigelsesminister mener ikke, at det er en god ide, at lade canadisk kæmpe købe den franske supermarkedskending.
Foto: Nacho Doce/Reuters/Ritzau Scanpix/REUTERS / X01629
Foto: Nacho Doce/Reuters/Ritzau Scanpix/REUTERS / X01629
AF RITZAU FINANS

Både den franske finansminister Bruno Le Maire og den franske beskæftigelsesminister Elisabeth Borne kaster nu grus i canadiske Alimentation Couche-Tards mulige køb af den franske supermarkedskæde Carrefour.

Det skriver Reuters.

"Carrefour er et meget stærkt selskab, og jeg stoler fuldt ud på, at Carrefour kan forbedre sig og udvikle en ny distributionsmodel, men at få Carrefour opkøbt af et udenlandsk selskab ville være meget svært for os," siger Bruno Le Maire til Reuters.

Beskæftigelsesministeren stemmer i med, at hun går ind for ikke at stille spørgsmålstegn ved Carrefours nuværende ejerstruktur og tillader selskabet at forfølge sin strategi, og derfor er imod en overtagelse.

Canadiske Alimentation Couche-Tard, der blandt andet driver tankstationsbutikker og ejer tankkæden Circle K, bekræftede onsdag, at selskabet er kommet med et ikke-bindende købstilbud på 20 euro per Carrefour-aktie.

Selskaberne er i øjeblikket i dialog om de yderligere betingelser, men nyheden sendte onsdag Carrefour op med 13,4 pct.

Torsdag formiddag falder aktien med knap 6 pct. til 16,49 euro.

Canadisk Circle K-ejer vil købe fransk supermarkedskæmpe Satninger i tre nye markeder giver optimisme i Co-Ro Walmart sælger ud i japansk dagligvarekæde

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også