Canadisk Circle K-ejer vil købe fransk supermarkedskæmpe

Der er indledt dialog mellem canadiske Alimentation Couche-Tard og fransk supermarkedskæmpe om opkøb.
Foto: Loic Venance/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Loic Venance/AFP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS OG TORBEN SALOMONSEN

Canadiske Alimentation Couche-Tard, der blandt andet driver tankstationsbutikker og ejer tankkæden Circle K, er i dialog med den franske supermarkedskoncern Carrefour om en mulig overtagelse.

Det har det canadiske selskab bekræftet i en meddelelse tirsdag aften.

Dialogen er stadig på et tidligt stadie, og det er derfor for tidligt at sige, om den vil ende med en aftale, fremgår det af den kortfattede meddelelse.

Ifølge Financial Times har Couche-Tard længe vokset gennem opkøb og et opkøb af Carrefour kunne give den canadiske koncern mulighed for yderligere ekspansion i Europa og Latinamerika.

Couche-Tard fra Montreal har mere end 9200 dagligvarebutikker og har 109.000 medarbejdere i Nordamerika, mens selskabet har knap 3000 butikker i Europa. Carrefour er Frankrigs største supermarkedskæde med omkring 2000 butikker og 700 hypermarkeder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter