Mens Coop skruer ned for tilbud skruer Aldi op

Mens Coop forsøger at melde sig ud af tilbudsræset ved at skrue ned for markedsføring af tilbud i koncernens butikker, laver Aldi den modsatte manøvre.
Foto: /ritzau/Thomas Lekfeldt
Foto: /ritzau/Thomas Lekfeldt

I starten af 2018 annoncerede Coop, at ugentlige tilbud skal erstattes af konceptet "faste lave priser" i Kvickly, Daglibrugsen og Superbrugsen, mens Fakta sænkede prisen på flere varer i butikken. I samme ombæring lød målet, at de nye lave priser skulle erstatte de ugentlige tilbud i tilbudsaviserne.

Det skriver Dansk Handelsblad, der også oplyser, at planen her seks måneder siden er realiseret. Tilbudsdata har gennemgået koncernens tilbudsaviser og fundet, at Fakta har markedsført 14,3 pct. færre dagligvarer, Superbrugsen 11,5 færre, og Kvickly har reduceret mængden med 6,3 pct.

I alt er der udgivet 11,3 pct. færre sider sammenlignet med samme periode sidste år, fremgår det.

Der er over fire år siden at Coop-formand Lasse Bolander proklamerede, at han vil have tilbudsjagten stoppet.

"Dagligvarehandlen må ud af hamsterhjulet, som vi alle løber inde i. Over flere generationer er der skabt en syg kultur, hvor kun pris og tilbud dur. Vejen ud er ikke, at varerne skal være dyrere – men butikkerne må differentiere sig på andet end tilbud, tilbud og tilbud," sagde han dengang til FødevareWatch.

Aldi skruer op

Mens Coop har skruet ned for tilbudsræset, har Aldi anlagt den modsatte taktik. I uge ni indførte kæden for første gang tilbud, hvor man tidligere har haft faste lave priser, skriver Dansk Handelsblad.

Hertil har kæden øget antallet af sider med dagligvarer i sin tilbudsavis med 29 pct. i det første halvår af 2018 sammenlignet med året før, fremgår det.

Coop kaster sig ind i priskrig: Sænker prisen på over 1000 varer

Coops nye strategi er godkendt og på vej

Detailkendere roser Coops nye påfund: "Den gode hr. Høgsted er en modig mand"

Coop-formand vil have stoppet tilbudsjagten 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også