Aldi henter vicedirektør i Dansk Supermarked

Casper Marck Svendsen er 1. juni tiltrådt sit nye job som vicedirektør i Aldi Danmark, der i efteråret fik ny øverste chef i form af Finn Tang. Den nye mand får ansvaret for udviklingen af detailvirkomhedens ejendomme.

Efter 19 år i virksomheder som Salling Group, det nu tidligere Dansk Supermarked, og Pandora er 41-årige Casper Marck Svendsen 1. juni tiltrådt en stilling som vicedirektør i Aldi Danmark.

Det oplyser koncernen i en meddelelse.

Casper Marck Svendsen skal i Aldi Danmark arbejde sammen med adm. direktør Finn Tang, der tiltrådte i efteråret 2017. Casper Marck Svendsen har siden 2014 været teknisk direktør i Netto under Salling Group.

"Den kæmpe store opgave, der ligger foran os med at opdatere vores butikesnet, kræver, at vi arbejder sammen på tværs af hele landet. Det bliver Caspers opgave at samle trådene, så vi kan få skabt grundlaget for en positiv udvikling for Aldi Danmark," udtaler Finn Tang.

"Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang. Jeg mener, Aldi har et kæmpestort potentiale, og med den internationale opbakning er mulighederne kæmpestore," udtaler Casper Marck Svendsen selv om sit nye arbejde.

I sidste måned fremlagde Aldi Danmark tallene for et 2017, der som de foregående efterhånden mange år viste, at den tyske discountkæde har det svært.

Samlet blev 2017 83 mio. kr. dårligere end det 2016, hvor underskuddet i alt var på 243 mio. kr. I alt blev underskuddet efter skat på 326 mio. kr.

"Grundlæggende er det et utilfredsstillende regnskab. Det er der ikke tvivl om. At det så er dårligere end sidste år, der også var et utilfredsstillende resultat, er bla. begrundet i, at vi har lukket 32 butikker og har haft for store lagre på vores nonfoodartikler, som vi har måtte realisere med store tab til følge," sagde Finn Tang til FødevareWatch i forbindelse med regnskabet.

Driftsresultatet blev i året på minus 313 mio. kr., hvilket var 84 mio. kr. ringere end i 2016.

Aldi vil flytte danske 150 butikker

Aldi leverer endnu et mørkerødt rekordunderskud

Opgørelse: Sådan har dansk discount udviklet sig

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også