Aldi hyrer erfaren ansvarlighedschef

Discountkæden har fundet en ny chef for ansvarlighed, der blandt andet har en fortid i Coop.
Foto: Ritzau Scanpix/Thomas Lekfeldt
Foto: Ritzau Scanpix/Thomas Lekfeldt

Den tyske discountkæde Aldi kæmper for at gøre forretningen i Danmark rentabel. I 2017 ansatte kæden den tidligere Lidl-chef Finn Tang som adm. direktør og iværksatte en omfattende revitaliseringsplan, der med millioninvesteringer skal ændre indkøbsoplevelsen i butikkerne.

Nu har Aldi fået en ny ansvarlighedschef, og valget er faldet på 49-årige Katrine Milman, der i mere end 15 år har beskæftiget sig med CSR og kommer med erfaringer fra blandt andet Coop og Bestseller. Det oplyser Aldi i en pressemeddelelse.

Foto: PR-foto Aldi
Foto: PR-foto Aldi

Trecifrede millionunderskud

Katrine Milman skal være med til at fremme fortællingen om Aldi og dermed skabe værdi til en forretning, der de seneste fem regnskabsår hver gang har givet underskud i den trecifrede millionklasse.

Aldis markedsandel lå i fjor – ifølge en vurdering fra Retail Institute  – på beskedne 2,6 pct. Men kæden har præcis som sine konkurrenter ambitioner om at ekspandere. Gerne til over 200 butikker. Det fortalte adm. direktør Finn Tang til FødevareWatch i marts.

Skal det lykkes kræver det en noget højere markedsandel, og for en talentusiast som Finn Tang er det vigtigt at have en milepæl at stræbe efter - også selvom han ikke vil dele den med sin omverden.

"Vi sidder selvfølgelig og regner på, hvad vi skal opnå, men det er vi ikke klar til at melde ud. Det er et af de tal, vi gerne vil holde inden for egne fire vægge," sagde Finn Tang.

Aldi vil lægge krisen bag sig med vegetarprodukter og danske varer

Aldi vil fokusere private label-indsatsen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også