Coop-formands dobbeltrolle møder hård kritik

Lasse Bolander sidder i begge bestyrelser i Coops top. Dilemmaet i dobbeltrollen er en del af den utilfredshed, der buldrer blandt brugsforeningerne. Professorer betegner opsætningen som usædvanlig og problematisk. Det giver inhabilitetsproblemer, lyder en del af kritikken.
Brugsforeninger mener, at Coops formand Lasse Bolander har for mange kasketter på. Eksperter giver foreningerne ret.
Brugsforeninger mener, at Coops formand Lasse Bolander har for mange kasketter på. Eksperter giver foreningerne ret.

[Rettelse, 16. november 2016: Der stod oprindeligt, at tre kædeforeninger og Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening i en mail havde stillet spørgsmålstegn ved Lasse Bolanders dobbeltrolle, men det var i et interview med formanden for Brugsforeningernes Arbejdsgiver, det blev fortalt.]

De selvstændige brugsforeninger kritiserer, at Coops formand Lasse Bolander både sidder som formand i bestyrelsen i Coop Amba og Coop Danmark A/S.

De stiller spørgsmålstegn ved Lasse Bolanders dobbeltrolle, og påpeger at der kan være problemer i forhold til hans habilitet, fordi han kontrollerer sig selv.

"Ja, det er rigtigt, at vi i brugsfoeningen er bekymret over Lasse Bolanders dobbeltrolle," siger Torben Jensen, som er formand for Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening (BA), som lige nu er en del af den koalition, der arbejder aktivt på at vælte Lasse Bolander af formandsposten.

De stiller ligeledes spørgsmålstegn ved, om Lasse Bolander kan straffe eller belønne Lasse Bolander? Som bestyrelsesformand for amba'et er det nemlig bl.a. Lasse Bolanders opgave at tage stilling til A/S'ets præstation, herunder også formanden i A/S'ets arbejde. Problemet er, at det er den samme person på begge sider af bordet, lyder det.

Professor i ledelse og økonomi på Aalborg Universitet, Anders Drejer, er helt enig i kritikken og kalder det for et stort problem, at det er den samme person, som sidder på formandsposten i begge bestyrelser. Han vurderer, at det på ingen måde er i tråd med kodekset for god selskabsledelse:

"Denne her situation vil man vurdere som særdeles uheldig. Good governance handler blandt andet om, at man skal undgå at komme til at kontrollere sig selv. Men i Coop sidder Lasse Bolander og kontrollerer sig selv, og det gør han også længere nede i selskabet, fordi han sidder på en række bestyrelsesformandsposter i selskaberne længere nede. Så går det ad helvede til der, så ryger det bare op på hans eget bord i bestyrelsen."

En usædvanlig opsætning

Anders Drejer bider mærke i, at formanden er den eneste, som går igen fra amba'et til A/S-bestyrelsen.

"Det er helt naturligt, når man har sådan en konstruktion, at formanden ikke sidder begge steder, eller i hvert fald ikke er den eneste, som sidder begge steder. Udover habilitetsproblemet er det også et demokratisk problem, at han sidder og kontrollerer sig selv," siger Anders Drejer.

Det har heller ikke tidligere været tilfældet i kooperativet. I de første fem år, efter Coop Danmark A/S blev stiftet i 2001, var det to forskellige personer, som sad på formandsposterne. Det blev ændret i 2006, da den daværende formand Ebbe Lundgaard satte sig i begge bestyrelser. To år senere kom Lasse Bolander til, og han har siddet i begge positioner de seneste ti år.

Hos Arla, som også har en opsætning med et amba og et A/S-selskab, er det to forskellige personer, der bestrider formandsposterne i selskaberne, mens det hos Danish Crown, der har den samme virksomhedsstruktur, ikke kun er formanden, der sidder begge steder, men flere af bestyrelsesmedlemmerne.

Arla og Danish Crown oplyser, at selskaberne ikke har nedskrevne regler for, hvor mange bestyrelsesposter internt eller eksternt deres formænd må besidde. Arla tilføjer, at formandsarbejdet i selskabet er af så fyldestgørende et omfang, at det må forventes, at vedkommende har nok arbejde i det.

Professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh mener heller ikke, det er i overenstemmelse med kodekset for god ledelse, men tilføjer at der kan være intern enighed i Coop om opsætningen:

"Det er usædvanligt, men spørgsmålet er, om man i bestyrelsen i amba'et selv har ønsket og godkendt, at det skulle være sådan. Måske har man har lavet en opsætning, som gør, at man kan nøjes med en formand, der kun er til stede i 2/3-dele af tiden, så kan det nok godt lade sig gøre."

Mindre kontrol giver konflikt

Utilfredsheden i blandt de 364 selvstændige brugsforeninger er løbende vokset i de seneste måneder. Især har et dårligt regnskab for 2016, hvor driftsresultatet bl.a. faldt fra 632 mio. kr. til 254 mio. kr., vakt ballade ude i butikkerne, hvor man i forvejen var svært utilfredse med en række it-problemer, som har ramt driften.

Anders Drejer fortæller, at der er tale om et gammelt skisma i Coops 150 år lange historie, men at det i særdeleshed nok er blusset op på grund af de ringe resultater, og at foreningerne samtidig ikke føler, der bliver lyttet til dem i toppen.

"Hos Coop har skismaet hele tiden været: Er vi en forening eller en forretning? Og det spørgsmål kan man glatte ud ved at udpege den samme bestyrelsesformand, men det løser jo ikke skismaet. Og det er blandt andet det, som gør, at der er en masse uro - for har han (Lasse Bolander, red.) én holdning, mens rigtig mange andre længere nede har en anden, så kan de jo ikke rigtig komme til orde igennem andet end medierne," siger Anders Drejer, som alligevel kalder dobbeltrollen for "ret unormal".

En del af de utilfredse røster har ikke kun henvist til økonomien. Det er også den strategiske linje, stukket ud fra toppen, som man har svært ved at se sig selv i længere nede i organisationen. Direktionen i Coop Danmark A/S er de seneste år løbet af sted med en dagsorden om økologi, madplaner og nye madtrends, men det fokus falder ikke i lige så god jord ude for storbyernes volde, hvor foreningerne har sværere ved at sælge budskabet, og ikke føler at toppen lytter til butikkernes problemer.

"Der opstår en konflikt nu, fordi de som sidder i amba'et og A/S'et træffer nogle beslutninger, man ikke er enige med længere nede i organisationen, og så kommer der fokus på, at det måske er svært at kontrollere, hvad der sker i A/S'et pga., hans dobbeltrolle," siger Per Nikolaj Bukh og tilføjer:

"Hvis Landsrådet og de selvstændige brugsforeninger føler, de får mindre kontrol med, hvad der foregår i A/S'et, fordi Bolander sidder begge steder, så er der jo noget galt med konstruktionen, for det er dem, der bestemmer."

Formandens svar

FødevareWatch har forestillet Lasse Bolander kritikken både fra hans egne medlemmer og ledelsesspecialisterne. Han har ikke ønsket at stille op til et interview, men henviser i et skriftligt svar til at han følger den kutyme, hans forgænger har skabt.

"Der har gennem de seneste år udviklet sig forskellige måder til at håndtere ejer repræsentation i andelsselskaber. Enten ved at have en stor bestyrelse, hvor der både er repræsentanter for andelshaverne og specialister med særlige kompetencer. Eller to bestyrelser: En for foreningen, bestående af repræsentanterne for andelshaverne. Og en for forretningen, hvor der sidder specialister. Min forgænger som formand, Ebbe Lundgaard, har valgt denne løsning, og den har fungeret fint siden," lyder det i svaret fra Lasse Bolander.

Om han fortsætter som bestyrelsesformand for Coop Amba bliver afgjort til april, når der bliver afholdt formandsvalg i Coops øverste myndighed kaldet Landsrådet. Det er i den forbindelse, at selvstændige brugsforeninger håber at få vaffet formanden af pinden og en ny mand ind. Processen med at finde en modkandidat er skudt i gang.

Derfor skal Coops formand væltes: "Somme tider skal der en ny skipper på broen for at lægge en ny kurs"

Utilfredse brugsforeninger søger modkandidat til Bolander

Brugsforeninger slår fast overfor Coop: Vi står alle bag Bolander-opgør

Brugsforeningerne giver sig god tid til at finde Bolanders modkandidat

"40-50 mindre Lokal- og Daglibrugser er lukningstruede"

Flere af Coops brugsforeninger er lune på Dagrofa

Coop til utilfredse brugser: Vi tager hånd om KMD-problemer

Coops nedtursforklaring bliver afvist fra flere kanter

Coop skal i gang med massivt it-projekt til over én milliard

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også